Magasinet M!

5 fejl til firmajulefrokosten: Hvor mange er du skyldig i?

Jeg gentager: Hold dig fra kopirummet!

Julefrokostsæsonen er over os, og det betyder kolde øl og snaps i massevis - og som resultat en masse pinligheder. Julefrokoster er pinlighedernes højborg, og selvom du sikkert kan slippe afsted med det meste, når du holder julefrokost med drengene, så er det alligevel en god idé at holde lidt igen, når du er til julefrokost med arbejde - især fordi hverdagen venter igen mandag morgen. Vi har samlet 5 af de største fejl, der begås til julefrokost med arbejde. Hvor mange er du skyldig i? 

ANNONCE

1) For meget alkohol

Den første er måske den kedeligste, men også den vigtigste, da den ofte er skyld i mange af de andre på listen: For meget alkohol! Kolde øl, lidt for mange skål i snaps og der er jo kun julefrokost én gang om året-tankegangen bliver hurtigt skyld i den største brandert, du har haft, siden du ene mand tømte en Bacardi Razz inden halbal for 10 år siden. Og selvom det ikke nødvendigvis behøver at være en direkte dårlig ting, så er det vel, hvis vi skal være helt ærlige, sjældent en særlig god ting.. 

ANNONCE

2) Du deler alt med omverdenen

Vi lever i en tid, hvor mange bruger mere energi på at dele dét, der sker til festen på sociale medier, end rent faktisk at være til stede til festen. Og selvom det måske kan virke sjovt at tage billeder af din ven, der brækker sig efter lidt for mange snaps, eller i smug filme de to kollegaer, der hygger lidt i hjørnet, så er det måske ikke det fedeste for dem, det går ud over - det kunne jo lige så godt være dig selv, der bliver foreviget, imens du giver den gas til All I want for christmas på dansegulvet. 

via GIPHY

ANNONCE

3) Kopirummet

Den evige kliché, men alligevel værd at nævne: Hold dig fra kopirummet! Det kan måske virke som en god idé at fotografere dine ædlere dele fra en vinkel, der ikke så ofte ser dagens lys og så fremvise billederne til hele kontoret, men det er det ikke. Slet ikke mandag morgen, når alle lige pludselig ved, hvad du egentlig render rundt med mellem benene. Jeg gentager: Hold dig fra kopirummet! 

ANNONCE

4) Være sammen med en kollega: Skal/skal ikke?

Vi kommer ikke udenom den - der er næsten altid nogen, der finder sammen til en julefrokost. Og selvom det kan være en uskyldig flirt, hvor begge parter er enige om, at det ikke skal tages videre, kan det meget hurtigt ende ud i en akavet situation. For uanset hvor diskrete, I tror, I har været, så er der altid nogen, der har opdaget det. Og hvis denne person ikke overholder regel nummer 2, så er det meget muligt, at hele arbejdspladsen kender til jeres hook-up, når I igen mødes på arbejde mandag morgen - og gider du bruge de næste to måneder på at høre for det?

Tip: Hvis du alligevel har tænkt dig at gå all-in på kollegaen, kan du ligeså godt kombinere det med at bryde reglen om et besøg på kopimaskinen. Render du rundt med et veludstyret dunkedyr mellem benene, så fungerer en fotokopi af denne sikkert på de fuldeste kvinder. 

ANNONCE

5) Den ærlige snak

Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Bare ikke til julefrokost med kollegaerne. Det kan godt være, at du efter lidt for mange snaps føler, at du skal sige din ærlige mening om chefen, men højst sandsynligt (og forhåbentlig) har chefen ikke drukket nær så mange snaps som dig, så den 'konstruktive kritik', som du lykkeligt har glemt alt om, kan du meget vel komme til at stå til regnskab for mandag morgen. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce