Magasinet M!

6 sager, der gør dit liv nemmere

Jeps, teknologi kan spare dig for en masse besvær, og gutterne hos Mandesager.dk har udvalgt 6 geniale gadgets til dig.

6 sager, der gør dit liv nemmere
NO MORE WOOF

Okay, din hund er ikke fyldt med dybe tanker, men derfor kan det stadig være svært at forstå, hvad den forsøger at fortælle dig. Men det laver No More Woof om på. Det er nemlig et system, som er i stand til at analysere hundens hjernebølger og oversætte det til lyd, og indtil videre er firmaet bag klar med en ptotoype, der arbejder med sætninger som "jeg er sulten" og "jeg er træt", men målet er selvfølgelig at udvide ordforrådet. Ja, det er nok basale behov, som du selv kunne regne ud, men idéen er sgu meget god - selvom vovsen nok ikke er helt enig og helst gerne vil slippe for at rende rundt med anordningen på hovedet.

PRIS: Fra 463 kr.

ANNONCE
6 sager, der gør dit liv nemmere
BREAKFAST SANDWICH MAKER

Med Breakfast Sandwich Maker behøver du ikke vade over til McD for at få en lækker McMuffin til morgenmad - du laver den bare selv. Den smarte anordning er et avanceret toastjern, der smækker brød, æg, skinke, ost og bacon sammen til en kompakt kaloriebombe, der nok skal få gang i omløbet. Du fyrer bare ingredienserne i maskinen, og så kører det. Jeps, det er rimeligt nemt, og der medfølger endda en bog med opskrifter, så du kan få lidt inspiration til madlavningen, men ellers bruger du jo bare, hvad du lige kan finde.

PRIS: 130 kr. uden fragt

ANNONCE
6 sager, der gør dit liv nemmere
OPPUSTELIG BILSENG

Hvis dit hoved rammer rattet, og du bliver vækket af lyden fra nødstriberne, er det nok på tide at holde ind og tage en morfar. Og med den oppustelige bilseng kan du udvide pladsen på bagsædet gevaldigt, mens du får et blødt sted at ligge. Det er dobbelt-win. Madrassen er 130 cm. lang og 90 cm. bred, så du skal enten ligge på skrå eller bøje benene for at få plads til din lange krop, men det er stadig en opgradering, og med den medfølgende pumpe er sengen klar til brug på 5 minutter. Så er det pludselig ikke så galt at sove i bilen.

PRIS: 449 kr.

ANNONCE
6 sager, der gør dit liv nemmere
MAN TABLE

Med Man Table kan du blive liggende i sengen og suge iskolde pilsnere uden nogensinde at rejse dig. Natbordet har et indbygget køleskab med plads til 50 dåser, og fronten er designet som uskyldige skuffer, så du kan skjule dit lager, mens der er indbygget LED-lys til at skinne på bajerne, når du får lyst til en forfriskning i nattens mørke. For det har man jo ofte. Det kan selvfølgelig bruges til andet end øl, men det er jo det oplagte valg, og det hele vejer lidt over 31 kg., hvis du er fristet til at transportere køleskabsbordet frem og tilbage mellem sengen og sofaen.

PRIS: 2.807 kr.

ANNONCE
6 sager, der gør dit liv nemmere
BROAPP

Hvis du er for doven til selv at skrive beskeder til kæresten, kan du indkalde hjælp fra den digitale wingman, der sørger for at sende SMS'er til din sweetheart, så du kan få mere tid sammen med dine bros. Ja, det er sådan noget, du selv burde kunne overskue, men sådan er det jo med mange apps. BroApp findes lige nu kun til Android, men der er planer om at lave en app til iOS-enheder, så Apple-drengene også kan lege med, og BroApp virker ved, at du kan indstille den til at sende beskeder på bestemte tidspunkter eller afhængig af din geografiske placering. Når damen svarer dig, bliver du dog selv nødt til at ryge til tasterne, for så smart er den sgu alligevel ikke.

PRIS: 9,99 kr.

ANNONCE
6 sager, der gør dit liv nemmere
MONSIEUR ROBOTIC BARTENDER

Der er slet ingen grund til at mikse sprutten selv, når du kan få en robot til at klare det grove arbejde, og med Monsieur Robotic Bartender skal du endda bare trykke på en knap, og så er der drinks. Det er da pænt nemt. Den sorte kasse er nemlig udstyret med et touchdisplay på 10" og en indbygget computer, der automatisk opdaterer databasen over tilgængelige drinks alt afhængigt af, hvilke flasker du har fodret dyret med, og så får du en oversigt over, hvad den kan tilbyde. Okay, det er langt billigere at slynge flaskerne selv, men Monsieur Robotic Bartender er alligevel noget mere liret.

PRIS: 21.775 kr.

Så er der ikke flere smarte sager på listen her, men på Mandesager.dk er der endnu flere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt