M!'s guide til engangsknald!

Skrevet 26. mar 2009 af Casper Christensen. Foto: Foto: Getty

Trænger du til at få noget. Så er hurtig-guide her.

Se mere om: scor, sextips, engangsknald


Er du en af de mange, sunde danske drenge, der ikke helt kan få lukket op for de sagnomspundne engangsknald, så læs endelig videre. Vi har nemlig et par gode råd til dig...

Før du går ud af døren...

1. Tag beslutningen!
Det absolut vigtigste du skal gøre for at forberede dig før jagten på et engangs-knald er ganske enkelt at ta' beslutningen. Sig til dig selv, at din mission for i aften er en engangs-oplevelse i sengehalmen med en pige. Overvej samtidig hvor langt du vil gå. Er du typen, der ikke er bange for at omgås sandheden meget lemfældigt, så kan du klargøre din historie om din spanske prinse-titel og din elfenbens-jacuzzi nu. Hvis du ikke er, så er det et meget godt tidspunkt, at du tager et kig i dit spejl og finder ud af, om du er klar til at bøje sandheden mere end du plejer. Fordelen ved et engangs-knald er jo netop, at hun ikke behøver vide at din Harley i virkeligheden er en scooter eller at dit palæ i virkeligheden er et kollegieværelse. Du behøver ikke lyve for at få sex, men nogle gange er det rart, at man kan, ikke? Hun gør det helt sikkert også.

2. De tre R'er: Renlighed, renlighed og renlighed!
Alle kødmarkeder har en ting er fælles: Det hjælper at være ren (med mindre du går til nogle ret klamme fester). Derfor skal du (ikke overraskende) tage et meget grundigt bad inden du hopper i fest-klunset. Vask dig OVERALT og GRUNDIGT! Brug en god deo, men vær gerne en smule diskret. Husk også i løbet af aftenen at vaske hænder i ny og næ, samt at holde din ånde frisk. Undgå: At svede. Svedskjolder er ikke sexet. Du ville jo heller ikke gå hjem med nogen, der lugtede, havde dårlig ånde eller massive svedpletter, vel? (udover den der ene gang, hvor det viste sig at være en fatal fejl).

3. Få styr på din garderobe
Det hjælper altid at se nogenlunde pæn ud for at tiltrække det modsatte køn, men at "se godt ud" afhænger meget af, hvor du har planlagt at score. Tilpas din garderobe til situationen og til den type piger, du planlægger at gå efter. Ingen blingkæder eller hoodietrøje, hvis du skal til gallamiddag - med mindre du er så fysisk tiltrækkende at du kan bære hvad som helst. Men det er du nok ikke, hvis du læser det her. Du skal også vælge tøj, som du føler dig tilpas i. Og som ikke får hende til at tvivle på, om du rent faktisk er til piger.

Find den perfekte balance: Du skal være lækker, passende klædt og gerne med en lille detalje, der får dig til at stå ud fra mængden. Og ta' aldrig, ALDRIG læderbukser på (og lad vær' med, at spørge, hvorfor vi er så sikre på det!).

Læs kommentarer
Næste afsnit »

Relaterede


Abonnér på M! nu! Se alle tilbud