Fluernes (sejrs)herre

Skrevet 22. mar 2012 af Gürcan Bozdogan. Foto: mmm.dk

M! har set den enormt hypede The Hunger Games. Læs vores anmeldelse af den her.

Se mere om: film, anmeldelse

Foto: Nordisk Film


The Hunger Games foregår i en ikke for fjern fremtid i ruinerne af det, der engang var Nordamerika. Grundet en blodig borgerkrig lever de fleste mennesker under kummerlige forhold i opdelte distrikter. Den nye stat Panem holder disse distrikter i et hårdt jerngreb og hvert år stables en drabelig landsdækkende konkurrence på benene, hvor 24 unge fordelt på 12 drenge og 12 piger i alderen 12-18 skal dyste i de såkaldte Hunger Games. Et 'spil', hvor de 24 deltagere, i en kæmpe arena, skal kæmpe til døden - mod hinanden. Et 'spil', hvor der kun kan være én vinder.



Foto:  Nordisk Film


Hunger Games er af flere spået til at være den nye Twilight. Men bare rolig. Det har intet på sig. Denne anmelder tog i biografen uden at have læst nogle af de bøger, som filmen bygger på. Derfor kunne man frygte at skulle være vidne til lidt over to-timers Twilight-agtig nonsens. Den frygt blev dog hurtigt gjort til skamme. For The Hunger Games tør noget. Noget vi alt for sjældent ser i en tid, hvor filmselskaberne går mere op i at please laveste fællesnævner i stedet for at udfordre os og give os noget, vi ikke kan kan forudsige to minutter inde i filmen. The Hunger Games er flot skruet sammen, nervepirrende og til tider direkte brutal på en måde, denne anmelder i sin vildeste fantasi slet ikke kunne have forestillet sig, inden lyset sænkede sig i biografen. Børn dør, myrdet af hinanden. De bliver ikke reddet af en Arnold Schwarzenegger-type i sidste øjeblik.

 

Har du set Fluernes Herre fra 1990, har du en idé om, hvilken rå brutalitet, der venter dig. Glæd dig, det bliver godt.


5 ud af 6 stjerner

Læs kommentarer

Relaterede

  • Kongerigets hurtigste bongbællere

    Nyheder 18. maj 2013

    Kan man virkelig finde en Danmarksmester blandt 35.000 studerende, når det kommer til den ædle sport ølbong på tid? Vi tog med drengene fra oelbong.dk for at finde ud af det.


Abonnér på M! nu! Se alle tilbud