Retroønsker

Dungeon Keeper

Peter Molyneux' gamle firma Bullfrog Productions leverede et lille hav af udødelige klassikere, som stort set alle tåler at se dagens lys i nye udgaver. Men ét spil skiller sig alligevel ud fra mængden: Dungeon Keeper, hvori det handlede om at bygge og administrere sin helt egen dungeon, komplet med monstre, skatte, fælder og alt, hvad der hører sig til. Alt blev styret med en hånd, der kunne "motivere" éns slaver til at arbejde hårdere, når der skulle udgraves nye grene af tunnelkomplekset, og man kunne også get down and personal med fangerne i torturkammeret, når det onde ego lige skulle have sig en opstrammer. Blev man træt af det, kunne man bare vælge at besætte et af sine væsener og rende rundt i sin dungeon og nyde hele værket i førstepersonsperspektiv - og slås med alle de pestilens-helte, der konstant kom rendende for at tæve éns monstre og bøffe alle skattene.

Der udkom i sin tid et Dungeon Keeper 2 (som var endnu bedre end det første), og der var i lang tid rygter om et tredje spil, men det døde sammen med Bullfrog. Electronic Arts har i dag licensen til Dungeon Keeper-navnet, og vi tør bide spids på, at det bare er et spørgsmål om tid, før de genopliver det, ligesom de gjorde med Syndicate.

Giants: Citizen Kabuto

Et af de måske sjoveste og skøreste spil nogensinde udgivet [indsæt "håbløst undervurderet", "katastrofalt overset" efter behov her]. Planet Moon Studios' dybt sære action/strategi-spil lod spillerne styre skiftevis en muggen kæmpe ved navn Kabuto med vilde wrestler-moves, et sært rumvæsen ved navn Baz med jetpack og topavancerede megavåben samt en topløs troldkvinde fra havet kaldet Delphi (vores favorit). Ud over, at man kunne spille de tre "fraktioner" i vildt underlige multiplayerkampe, havde spillet også en brølende vanvittig historie fyldt med afsindige figurer (Yan, the Samurai Smartie er en sand legende), pruttehumor og total respektløshed i overmål.

Ikke overraskende var Giants: Citizen Kabuto så opfindsomt og voldsomt anderledes, at salget gik ad helvede til - og vi kan nok desværre ikke se frem til en nyfortolkning lige foreløbig.