Redneck Rampage
  Skrevet 3. maj 2012 af Morten Skovgaard/Gameplay.

Retroønsker

Her er en lille håndfuld skøre, gamle favoritter, der ville få hele M!-redaktionen til at knibe nostalgiske tårer, hvis nye udgaver af dem så dagens lys igen


Redneck Rampage

 

Den legendariske spiludvikler Interplay stod op gennem halvfemserne bag et sandt hav af fantastiske spil, men ét af dem har altid været håbløst overset og undervurderet: Redneck Rampage fra 1997. De to debile bondeknoldsbrødre Leonard og Bubba slog på egen hånd en hel rumvæsen-invasion tilbage med høtyve, haglgeværer og hårde fornærmelser. Energi skulle genvindes ved at spise flæskesvær, som fik én til at fjærte så højlydt, at man ikke kunne snige sig rundt, eller drikke brændevin, hvilket gjorde det kropumuligt at bevæge sig ligeud og ramme fjenderne, fordi man var alt for stiv.

Et spil med one-lineren "Damn, that's one SE-VERE case of ASS-teroids!", når man gav et rumvæsen et skud hagl i røven, skriger ganske enkelt på en genoplivning - men indtil videre er der vist desværre ikke noget i støbeskeen.

 

Læs kommentarer

Næste »

Relaterede

Abonnér på M! nu! Se alle tilbud