Halo 4
Skrevet 7. jun 2012 af Morten Skovgaard/Gameplay. Foto: 343 Industries

De 9 bedste fra spilmessen E3

M! har i skrivende stund med nød og næppe overlevet to dage på verdens største spilmesse E3 og bringer her et udpluk af de allerbedste indtryk.

 

Halo 4

Udkommer: Oktober 2012

 

Master Chief kræver ikke nærmere introduktion, og vi kan skynde os at fastslå, at han i det nye Halo-spil er endnu mere badass end nogensinde før. Der har været nervøse forventninger til Halo 4, som er det første i serien, der ikke bliver lavet af de oprindelige skabere, Bungie, men af det nye udviklerstudie 343 Industries, som Microsoft har samlet til opgaven. Men frygt ej, for alt tyder på, at det nye udviklerhold er den perfekte afløser, for Halo har aldrig set bedre og mere spændende ud.

Master Chief og hans trofaste ledsager, AI-baben Cortana, kæmper denne gang ikke blot mod de gode, gamle Covenant-rumvæsener, men mod en helt ny trussel - en oldgammel race af væsener, der er dukket op for at udslette hele menneskeheden. De, der elskede det første Halo, Combat Evolved, kan roligt glæde sig til, at serien atter vender tilbage til den udforskning, mystik og dejlige sci-fi-stemning, der i sin tid etablerede spilserien.

Læs kommentarer

Næste »

Relaterede

Abonnér på M! nu! Se alle tilbud