Magasinet M!

Dakkedak-nostalgi: 8Ball og ADHD har lagt rivaliseringen på hylden og lavet en fredagsbanger sammen

Er vi de eneste, der får lyst til en Cult Shaker nu?

Trampermusik og dakkedak har stadigvæk en hvis levetid i 2024, men de gode, gamle Brian-dage ligger langt tilbage i hukommelsen.

Dage med lidt for mange Cult Shakers, Forsidejagten på M! og ballade på drengeværelserne.

Men hvis du vil med et eksprestog tilbage til de gyldne tider? Så har to gamle drenge hevet et es op af ærmet. 

8Ball og ADHD, to prominente navne i trampeuniverset, har i årevis rivaliseret om at være soundtracket til de sene nætter, drukfest og stodder-hygge.

De musikalske drengerøve har nu set hinanden i øjnene og begravet stridsøksen - i stedet har de slået pjalterne sammen og skabt en fredagsbanger med forenet front.

"Hvordan ville det lyde, hvis 8Ball og ADHD fik et musikalsk kærlighedsbarn? Mange har måske tænkt tanken gennem årene, og nu kan vi endelig få løftet sløret.", lyder det fra frontmand bag 8Ball, som nu kan løfte sløret for, hvad der sker, når to stodder-kollektiver hylder hinanden med flødevokaler i et collab af dimensioner.

Sangen hedder "Legender" og er skræddersyet til Cult Shaker-nostalgi, sillerture i pimpede biler og lidt fore store anlæg til lidt for fulde drenge!

Du kan lytte til tracket lige herunder - god fredag!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce