Magasinet M!

De 11 mest sexede superskurke i Hollywoods historie

De forfører, bedrager og myrder i den rækkefølge, men alligevel er vi så betagede af dem, at vi ikke kan rette blikket væk.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at kvindelige karakterer i superhelteuniverserne har så meget tøj på, at de ville overleve kulden i en dansk vinter. Men ikke disse:

De mest sexede Hollywood skurke 

På Redaktionen er vi vilde med at lave lister, som I måske har bemærket, og nu har vi en god undskyldning for at lave endnu en. Selv tak.

11. Kristanna Loken i "Terminator 3"

Før hun vandrede nøgen rundt i de første minutter af årtusindets første Terminator-film, havde vi aldrig hørt om hende. Efterfølgende tog hun tøj på, og vi mindes ikke, at vi har hørt om hende siden. Det skal dog ikke forhindre hende i at indtage en plads på vores liste, og vi venter i spænding på, at hun smider tøjet næste gang. 

ANNONCE

10. Sharon Stone i "Basic Instinct"

Catherine Tramell er manipulerende, koldblodig og forførrende. Det kan ikke overraske nogen, at denne kombination førte til, at filmen var blandt de bedst indtjenende i 1990'erne. Scenen, hvor hun krydser benene under en afhøring, er intet mindre end legendarisk, og da vi skulle lave listen, var hun det første navn vi kom på. En velfortjent tiendeplads. 

ANNONCE

9. Michelle Pfeiffer i "Batman Returns"

Som film er "Batman Returns" en elendig oplevelse på trods af stjerneparaden af skullespillere, der medvirker. Vi har dog alligevel set den flere gange, end sundt er, og det er kun for at nyde Pfeiffer som Catwoman.

Hendes kostume overlader mere til fantasien end Halle Berry og Anne Hathaways gjorde, men det pirrer kun vores nysgerrighed yderligere, og i vores verden er der kun én Catwoman. 

ANNONCE

8. Salma Hayek i "From Dusk till Dawn"

Hun er vampyr, men stripper. Hun har lyst til at æde dig, men hun er iført bikini. Hun tvinger dig til at slikke sin sko, men hælder samtidigt alkohol i munden på dig. Ja, hendes rolle er fyldt med modsætninger, og ja, hvis det lykkes dig at samle hende op i Kødbyen, så vågner du næppe op igen. 

Alligevel er hun så betagende, at vi ikke ville kunne holde fingrene væk, og hun er grunden til, at familiens VHS-afspiller i sin tid blev slidt op af at spole frem og tilbage. 

7. Rebecca Romijn i "X-men"

Når hun er "normal", er hun blå og dækket af skæl, og når hun er sit andet jeg, er hun blond og glat. Vi ved, hvilken version af hende, vi ville foretrække, men vi mistænker dog nogle medlemmer af redaktionen for at have så sære præferencer, at de ville vælge anderledes. 

Derfor må I selv bedømme, hvad I foretrækker. Og måske kan vi i virkeligheden godt acceptere begge.  

ANNONCE

6. Megan Fox i "Jennifer's Body"

Hun er den lækre, intimiderende pige i en lille by, hvor intet sker, og alle forventer, at hun er jomfru, for det er alle lækre, intimiderende piger i små byer - bortset fra Randers. 

Historien er skræmmende dårlig i Jennifer's Body, og måske var det også af den grund, at traileren kun indeholdt billeder af Megans krop. Det var i hvert fald, derfor vi så den. 

ANNONCE

5. Sienna Miller i "G.I. Joe"

Hun spiller den typiske kvindelige superskurk, der engang var kærester med den mandelige hovedrolle, men så skete der alt muligt, og nu har hun skiftet side. Det er faktisk ikke ret meget andet, vi husker fra filmen, for vi brugte 90 minutter på at undre os over, at nogen mand kunne være hende utro. Uforståeligt.

ANNONCE

4. Angelina Jolie i "Beowulf"

I filmen opdager helten Beowulf, at monsteret, han bekæmper, er afkommet af et one-night-stand mellem kongen og en ond heks, der bor i en grotte. Han beslutter sig for at besøge heksen og lader sig øjeblikkeligt forføre, lige så snart hun kravler op af vandet. 

Og selvfølgelig var den scene med i traileren, så vi følte os for alvor dumme, da vi opdagede, at hun kun var med i to minutter. Det er dog to minutter, vi aldrig glemmer. 

ANNONCE

3. Jennifer Lawrence i "X-men"

Vi kunne ikke bestemme os for, om vi bedst kan lide J-Law eller Rebecca Romijn, så derfor har de begge fundet plads på vores liste. Det overlever I nok...

2. Emily Ratajkowski i "Gone Girl"

Måske husker I ikke hendes rolle i filmen som særligt modbydelig, men så er det, fordi I ikke tænker jer om. Og muligvis fordi en endnu mere modbydelig kvinde stjæler opmærksomheden. 

I filmen afslører hun over for offentligheden, at hun og Ben Affleck havde en affære, og det er en decideret modbydelig handling at fortælle videre uden samtykke. Til gengæld ser man hendes bryster.

ANNONCE

1. Alison Doody i "Indiana Jones and the Last Crusade"

Man kan ikke blive ondere end en nazist. Derfor er vores førsteplads selvfølgelig også reserveret til netop sådan en, og det tog os ikke længe at finde frem til, hvilken nazist vi finder mest attraktiv.

Mange af os var ikke født, da filmen havde premiere, men alligevel husker vi, at vi allerede som børn var dybt betagede af Elsa, som den charmerende nazist er navngivet. Af den grund forstår vi også, hvorfor både far og søn faldt for hende undervejs i filmen, og hvis det var præmissen for at score hende, så ville vi overveje det. Ikke længe, men vi ville dog overveje det. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce