Zara Larsson er pisse ligeglad med at du kan se hendes nipples

- Hvorfor skal jeg have BH på, når mine bryster er så fandens gode og ikke behøver støtte af en BH?, lyder det fra den stjernelækre, svenske sangfugl.

11. januar 2017 af Jakob Flarup

Vi elsker Zara Larsson her på M! Den 19-årige svenske popstjerne, der for alvor brød igennem i 2015 med hittet Lush Life, er ikke bleg for at vise sine uhyre sexede former frem for sine 2,3 millioner følgere på Instagram. En profil, hun ligeledes bruger heftigt til at debattere emner om alt fra ligestilling til sex.

I november uploadede hun et billede fra en fotoserie med amerikanske Flaunt Magazine, hvor det var tydeligt, at hun ikke bar BH. Og det fik flere af hendes følgere til at påpege, at man kunne se hendes brystvorter.

For @flauntmagazine

A photo posted by Zara Larsson (@zaralarsson) on

Men netop det er en ting, smukke Larsson er uhyre ligeglad med, og som fint går i spænd med sangerindens tidligere ytringer om, at hun ikke vil tages som gidsel i den stigende body shaming, der figurerer på de sociale medier. For mandag svarede hun sine fans igen ved at uploade et billede, hvor hun stod ved et blåt neonskilt med teksten ”Keep on, keepin’ on”. Her havde Larsson ligeledes ingen BH på. Til billedet fulgte teksten:

- Det er alt, jeg kan gøre. Jeg ved, at I kan se min brystvorte? En ting, jeg dog ikke forstår, er, hvorfor folk bliver så oprørte over den slags. Hvis en brystvorte fascinerer jer så meget, så sænk hagen en smule, og se på jeres egen. Og hvorfor skal jeg have BH på, når mine bryster er så fandens gode og ikke behøver støtte af en BH? De er uafhængige og stærke.

Det er ikke første gang, at Larsson har forårsaget en ophedet debat på de sociale medier. Sidste år fortalte hun i et interview med svenske Dagens Nyheter, at mænd er nogle svin og ofte skriver sexistiske ting til hende. Men kun over de sociale medier.

- Jeg har aldrig mødt en person, der siger ting til mig ansigt til ansigt. Jeg har mødt nogle fyre, der fortalte, at jeg havde blokeret dem på Instagram og Twitter. Jeg spurgte så, hvad de havde sagt til mig, fordi jeg har blokeret så mange, at jeg ikke kan huske det. Folk tager utrolige friheder på internettet, bare fordi det er internettet – ingen kan se dem der, fortalte hun i interviewet.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste