Magasinet M!

Den sindssyge historie om silikonebryster

Glaskugler, fedtklumper, Donna Martin fra Beverly Hills og døde hunde - her er den knap så korte historier om pigernes nye favorit-accessory: silikonebrysterne.

Dødelige brystforsøg

1880'erne:
I slutningen af 1800-tallet eksperimenterer kiruger lystigt med at indoperere alt, lige fra glaskugler og elfenben til naturlige svampe og brusk fra okser, ind i kvindernes bryster. Det hele ender dog med katastrofale følger - eksempelvis, da man forsøger sig med at sprøjte flydende parafin direkte ind i brysterne for at gøre dem større. Adskillige kvinder dør af de efterfølgende infektioner.

1895:
Østrigske Dr. Vincens Czerny bliver den første læge, der indopererer et brystimplantat i en kvinde, der har fået fjernet en godartet tumor i brystet. Implantatet består af en fedtknude fra kvinden selv.

ANNONCE

Test på japanske prostituerede

1920'erne:
Der eksperimenteres med fedttransplantationer, hvor fedt fra maven eller ballerne transplanteres til brystet. Det får dog ikke nogen større succes, da kroppen absorberer fedtet og får brysterne til at se klumpede ud.

1940'erne:
Man forsøger sig nu med at sprøjte silikone direkte ind i brysterne på japanske prostituerede, der gerne vil imødekomme vesterlændingenes krav om større bryster. Flere dør af det, mens mange andre får infektioner, mærkværdige buler eller kronisk betændelse i brystet.

ANNONCE

Havde Marilyn Monroe siliconebryster?

1960'erne:
Da den amerikanske læge Frank Gerow skulle fragte en blodprøve fra blodbanken til operationsrummet i silikonepose, bemærkede han, hvor meget posen med blod føltes som en kvindes bryst. Sammen med sine kolleger Thomas Biggs og Thomas Cronin gik han hurtigt i gang med et udvikle en prototype på silikonebryster som vi kender dem i dag.

Verdens største stjerne
Rygterne om Marilyn Monroes bryster florerer, og flere mener, at den amerikanske stjerne har fået forstørret sine bryster. Obduktionslægen finder dog ikke nogle tegn på brystoperationer, da han obducerer Marilyn Monroe. Til gengæld har hun tilsyneladende fået fjernet sin blindtarm.

ANNONCE

Verdens første dame med implantater

1962:
Lægerne er nu klar til at teste deres silikone-implantat på et rigtigt menneske. Valget falger på den 30-årige amerikanske enlige mor og fabriksarbejder, Timmie Jean Lindsey. Hun skulle egentlig bare have fjernet en tatovering over brystet, men kort før operationen spørger lægerne, om hun kunne tænke sig at få lavet brystimplantater. Da hun vågnede efter operationen, var hendes B-skål vokset til en C-skål. Hun er i dag 82 år gammel, og implantaterne sidder der stadig.

1988:
Implantat-producenten Dow Corning indgår et forlig på 3,2 milliarder. dollars med 170.000 kvinder, der alle havde oplevet problemer med implantaterne.

ANNONCE

Problemer med silicone

1990'erne:
De amerikanske sundhedsmyndigheder frygter, at nogle implantater kan skade kroppens immunforsvar, og forbyder i en periode silikone i bryster. Den amerikanske silikonebryst-industri udbetaler store erstatninger, men da ingen egentlig er blevet syge, vender silikonen tilbage på markedet - og i brysterne. I mellemtiden har kirugerne brugt saltvandsopløsninger i stedte for silikone.

1994:
Skuespilleren Tori Spelling - bedre kendt som Donna Martin fra Beverly Hills 90210 - får pludselig meget større bryster halvvejs gennem den populære tv-serie.

ANNONCE

Dødsfald i Hollywood

2002:
Kurt Cobains enke, Courtney Love, får fjernetsine implantater. Hun beder om at få dem med hjem. Hunden æder dog det ene og ender med at dø af det.

2006:
De amerikanske myndigheder godkender omsider silikone-implantater officielt.

2007:
Det danske privathospital Privathospitalet Nygart begynder at reklamere for brystforstørrelser på bybusser i København med et billede af et sæt bryster og sloganet "Nye bryster?" Folk går naturligvis helt amok, men ejeren af privathospitalet forsøger at tilbagevise kritikken ved at sige, at brysterne på reklamen faktisk er naturlige.

ANNONCE

Verdens største bryster

2009:
Brasilianske Sheyla Hershey kan efter hele tyve operationer kalde sig den stolte ejer af verdens største sæt silikonebryster - med en bh-størrelse på 38KKK. Til sammenligning kan M!s Forsidejagtvinder fra 2013, Zienna Eve, prale af 70G (og de er i øvrigt ægte).

ANNONCE

Tabere og vindere

2010:
Det franske firma PIP opdager, at deres brystimplantater har en kedelig tendens til at gå i stykker, hvilket måske skyldes, at firmaet har brugt industriel silikone fremfor medicinsk silikone. Ud af 300.000 kvinder, der har fået indoperet implantaterne fra PIP, melder cirka 1000 kvinder om ødelagte implantater. Den franske regering tilbyder at betale franske kvinders operationer, så de kan få fjernet PIP-implantaterne.

2012:
Sandra, vinder af M!s Forsidejagt 2014, fylder 19 og fejrer det ved at blæse børneopsparingen af på silikonebryster. Prisen er 30.000 kroner for 450 ml.

ANNONCE

Hollywoods brystbabe

2013:
Angelina Jolie opdager, at hun rent genetisk har 87 procent risiko for at få brystkræft. Skuespilleren får fjernet sine bryster og indoperet implantater i stedet.

2014:
Cirka 30.000 danske kvinder har fået en brystforstørrende operation i Danmark. På verdensplan er det mellem fem og ti millioner. Der findes 700 slags saltvands- og silikoneimplantater.

ANNONCE
Del

Seneste nyt