Magasinet M!

En ny begyndelse - M! som aldrig før

M! 192 har netop ramt din lokale bladpusher. Den opmærksomme læser vil straks opdage, at ikke alt er som det plejer.

En ny begyndelse - M! som aldrig før

 

Velkommen til det nye M!

Nej, tingene ser ikke ud, som de plejer. Skrifttypen, layoutet, billederne er anderledes. Men bare rolig - M! er stadig M!. Vi har blot sadlet om. Du kender det formentlig fra dig selv. Engang imellem skal du forny garderoben, klippe håret eller gøre noget, du ikke plejer. Men det forandrer jo ikke, hvem du er inderst inde.

På samme måde er M! stadig M!. Vi har bare fornyet garderoben, klippet håret, og gjort noget, vi ikke plejer. Vi har igennem det sidste halve år haft en række undersøgelser i gang for at se på, hvordan vi kunne gøre bladet endnu bedre, endnu mere fascinerende, endnu mere brugbart for jer læsere. Det har vi siddet og nørklet med i de sidste par måneder, og nu synes vi, at vi er klar til at præsentere det for jer. Vi har simpelthen taget alle elementer af bladet ud, smidt dem i en stor bunke og forsøgt at sætte dem sammen på en ny måde. Det betyder - i vores øjne - et mere gennemført magasin og et magasin, der kommer rundt om flere af de ting, som er relevante for dig.

Men M! er altså stadig M!. Vi har stadig de smukkeste kvinder (ja, du kan roligt glæde dig til serien med Anne Gadegaard), vi har stadig de sjoveste artikler (vi er ret sikre på, at du minimum to gange vil kluk-le, når du læser omkring alle de ting, der er galt med sport), og vi har stadig de fascinerende historier (historien om USA's hemmelige krigere vil med garanti få dig til at spærre øjnene op). Vi har simpeltehn bare valgt at opprioritere på en masse andre områder, så M! vil blive ved med at være dit foretrukne magasin.

Mine ord er dog bare ord, så jeg vil lade dig opleve det selv, og når du er færdig med magasinet, ville vi alle herinde blive mere end bare almindeligt glade, hvis du ville gå ind på mmm.dk/tilfreds for at fortælle, hvad du egentlig synes om det nye M!.

God fornøjelse
Lasse Schelbeck
Chefredaktør på M!
   

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce