Magasinet M!

7 ting, du skal vide om Tequila

Bjørn Smalbro fra webshoppen tequila.dk ved mere om tequila end en gennemsnitsmexicaner. Og nej, 'den med den røde hat' fra Sierra er ikke kvalitetstequila.

1) Tequila-agaven

Tequila laves udelukkende på basis af en bestemt agavesort - den blå Agave Weber - som dyrkes i Mexico. Agaven skal være mindst seks til syv år, før den kan høstes, hvilket gør dyrkningen til et temmelig risikabelt foretagende, da frost, sygdomme, økonomiske kriser, udsving i udbud og efterspørgsel kan spille ind i perioden. Agaven skal høstes, umiddelbart inden den går i blomst, da den kun blomstrer én gang - så dør den. Men umiddelbart inden blomstringen er den helt spækket med agave-saft.

ANNONCE

2) Tequila høstes af mandfolk

De modne agaveplanter høstes manuelt af arbejdssjak (jimadores), som går fra plante til plante med en kniv monteret på et langt træskaft. Kniven stikkes ind i roden, og planten vippes omkuld. Herefter skæres alle de lange blade af, til kun agavekroppen (piñaen) ligger tilbage og ligner en meget stor ananas. En piña kan snildt veje 20-30 kg.

ANNONCE

3) Tequila-destillering

Når agaverne er høstet bringes de til destilleriet, hvor agavekroppene knuses, ristes eller koges så saften trækker ud. Saften destilleres og bliver til tequila. Noget bliver til mixto tequila - dvs. det bliver blandet op og solgt, mens andet lagres på fortrinsvis egetræstønder.

ANNONCE

4) Reglerne om tequila

Tequila er en forbløffende eksportsucces, hvor striks national kontrol med produktion, forædling og afgrænsning af produktet har gjort det muligt, at løfte det der i 1970'erne egentlig var en ret lokal spiritus op til at blive en virkelig international spiritus. Tequila må kun produceres i de fem delstater Jalisco, Guanajuato, Michoacan, Nayarit og Tamaulipas - ellers er det ikke tequila, men mezcal!

ANNONCE

5) Kvalitets-tequila

Tequila fås i to varianter: Tequila mixto og Tequila 100% agave. Tequila mixto er lavet på minimum 51 % agave, mens resten af drikken kan være lavet på eksempelvis sukkerrør. Sukkerrør vokser hurtigt og kan dyrkes rigtigt mange steder. Derfor er det betydeligt billigere end agave. Mixto er normalt ret billigt., og blandt andet er Sierras 'røde hat-tequila' en mixto.
Tequila 100% agave er lavet udelukkende på agavesaft, og er derfor oftest noget dyrere.

ANNONCE

6) Ormen i tequila- hvad med ormen?

Der ER ikke nogen orm! Så kort kan det siges. Det er en populær historie, at man man købe tequila med orm, men det kan man altså ikke. Man kan derimod købe mezcal - tequilaens fætter - med orm. Sådan en mezcal kaldes con gusano, som betyder med gusano. Det er nemlig en larve af gusano-møllet i flasken.

ANNONCE

7) Hvor gammel er tequilaen?

Tequila lagres typisk på egetræsfade - gerne brugte bourbon eller romfade.
Blanco er den helt friske agave, der ikke er lagret og er under 60 dage gammel. Joven er det samme som blanco, men med tilsætning af karamel. Reposado er lagret fra to måneder til et år, Anejo er lagret i et til tre år og Extra Anejo er lagret fra tre år og opad. Kunsten at lave en god lagret tequila består i at fastholde agavens originale friskhed og aroma, samtidig med at man tilfører den lagrede smag af egetræ og den sødme, der kommer af de brugte fade.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce