Magasinet M!

8 vodka-drinks for voksne mænd

Selv Don Draper ville læse med her!

Winedharma - 8 vodka-drinks for voksne mænd Winedharma

1) Italian Mojito

Den almindelige Mojito er en af de mest populære drinks i dag, og det kan skyldes, at den ser skide godt ud og smager som en drøm! Den italienske udgave af en mojito indeholder stadig lime og rørsukker, men bruger basilikumsblade og rom i stedet for mynteblade og vodka.

Det skal du bruge:

- 6 cl vodka (eller mere, hvis den skal være rigtig god...)

- 1-2 spsk. rørsukker (efter smag og behag)

- 1/2 lime

- 8-12 friske basilikumsblade (efter smag og behag)

- 6 cl. danskvand (eller mere, hvis det skal være en tøse-drink)

- Knuste isterninger

Opskrift:

Først skal du bruge en morter til at mortere lime, basilikum og rørsukkeret. Herefter fylder du de knuste isterninger til glasset og tilsætter til sidst vodkaen. Rør godt rundt, og server - eller drik den selv.

Opskriften er fundet her

ANNONCE
iStock - 8 vodka-drinks for voksne mænd iStock

2) Holiday Iced Coffee

Vi elsker kaffe, og vi kan også godt lide vodka, så det her er jo den perfekte kombination. Hvis den skal være ekstra lækker en fredag aften, så kom is på toppen af drinken. Værsgo!

OBS: Der er sikkert en million forskellige opskrifter, men den her er selvfølgelig den bedste.

Det skal du bruge:

- Frosne kaffe isterninger (dem kan du meget nemt selv lave dagen før)

- 9 cl Bailey´s Irish Cream

- 2 cl Vanillie-vodka

- 9 cl kaffefløde

Opskrift:

Find et stort glas. Hæld isterningerne, Bailey´s Irish Cream, kaffefløden og vodkaen i. Smag den til, til du synes, den har den rette smag. Nemmere bliver det vist ikke.

Opskriften er fundet her.

ANNONCE
iStock - 8 vodka-drinks for voksne mænd iStock

3) Apple Cider Moscow Mule

Vi kender alle sammen den almindelige æblecider, men når man hælder vodka i, så bliver det altså bare lidt bedre. Drinken kombinerer cider, gingerbeer, kanel og vodka og er et must her i det drivvåde og kolde efterår.

Det skal du bruge (et stort glas er at foretrække):

- 18 cl gingerbeer (efter smag og behag)

-  18 cl æblecider (efter smag og behag)

- 9 cl vodka (efter smag og behag)

- 1 teske stødt kanel

- Et skiveskåret æble (tykke eller tynde skiver alt efter smag og behag)

- En kanelstang

Opskrift:

Rør gingerbeer'en, æblecideren, vodkaen og kanel sammen. Hæl det i glasset, og server evt. med en isterning i. Smag den til, til du synes smagen er rigtig god. Til sidst putter du et par skiver æbler i glasset sammen med en kanelstang. Enjoy!

Opskriften er fundet her.

ANNONCE
iStock - 8 vodka-drinks for voksne mænd iStock

4) Headless Horseman

Udover at have et ret fedt navn så skulle den smage noget så godt. Den består kun af fire ingredienser, så du behøver ikke bruge hele din opsparing på alle mulige mærkelig ingredienser, som du alligevel aldrig får brugt igen!

Det skal du bruge:

- 6 cl vodka 

- Angostura bitter - eller en hvilken som helst anden lemon/lime bitter (efter smag og behag)

- 12 cl Ginger Ale 

- Appelsinskiver

Opskrift:

Hæld isterninger i et glas, og bland herefter vodkaen og bitteren sammen. Tilføj langsomt Ginger Ale og rør rundt. Smag den til, og tilføj til sidst appelsinskiverne. Skål

Opskriften er fundet her.

ANNONCE
iStock - 8 vodka-drinks for voksne mænd iStock

5) Canadian Caesar Cocktail

Den primære forskel på en Bloody Mary og Canadian Caesar Cocktail er juicen. Til en Bloody Mary bruges tomatjuice og til den her mande-drink bruger man clamatojuice, som er en blanding af tomatsaft og muslingebouillon - det lyder klamt, men prøv selv. Det er altså herrelækkert.

Det skal du bruge:

- Isterninger

- Selleri-salt til at putte på kanten af glasset

- Clamatojuice (til at toppe glasset op med)

- 3 cl. vodka

- To skvæt Worcestershire sauce (efter smag og behag)

- To skvæt Tabasco sauce (efter smag og behag)

- En lime

- Til pynt kan du bruge både bladselleri, asparges eller grønne oliven - eller dem alle tre

Opskrift:

Dyp toppen af et glas i limesaft, og dyp det herefter i sellerisaltet. Tilsæt herefter is, vodka, Worcestershire sauce, Tabasco sauce og lidt limesaft. Herefter kan du putte resten af limen i drinken. 

Herefter tilsætter du din clamatojuice og pynter den med fx bladselleri og grønne oliven, som det ses på billedet. Serveres med det samme!

Opskriften er fundet her.

ANNONCE
iStock - 8 vodka-drinks for voksne mænd iStock

6) Russian

Lad os lige huske på, hvor vodkaen kommer fra - Rusland. De russiske ophavsmænd havde ikke tomatjuice, kaffe eller danskvand til at blande deres vodka op med. De blandede vodkaen op med, ja, vodka... Så den her er for rigtige mænd. Puha

Det skal du bruge:

- Vodka

- Citron, til pynt eller til at give bare lidt smag.

Opskrift:

Hæld vodkaen i et glas. Sæt en citron i. Værsgo!

ANNONCE
iStock - 8 vodka-drinks for voksne mænd iStock

7) Dill Pickle Vodka Martini

Pickles er noget, vi fjerner fra vores cheeseburger (eller i hvert fald nogen af os gør), men nogle tilføjer dem til deres Martini. Det er ikke den mest almindelige drink, du får i byen, men den er ret lækker og anderledes!

Den er lidt mere besværlig end de andre drinks, men den er klart et forsøg værd!

Det skal du bruge:

- 9 cl. dild-pickle-vodka, som du selv laver - se opskriften her.

- 1,5 cl. ekstra tør Vermouth

- To teskefuld dild-pickle-juice (vandet fra et glas pickles)

- Små pickles til pynt 

Opskrift:

Først skal du lave din egen dild-pickle-vodka, som du kan bruge til drinken. 

Fyld en cocktailshaker med is, og tilsæt vodka, Vermouth og juicen. Rør det sammen, og hæld det herefter i glasset. Som pynt kan du tilføje pickles - og så kan du servere den noget anderledes drink.

Opskriften er fundet her.

ANNONCE
iStock - 8 vodka-drinks for voksne mænd iStock

8) The Iguana

Det har intet med det store firben at gøre - bare rolig. Det er en ret nem drink at lave, og så kan den minde dig om dine unge dage fyldt med tequila og vilde aftener i byen med drengene!

Det skal du bruge:

- 1,5 cl vodka

- 1,5 cl tequila

- 0,75 cl Tia Maria (mørk jamaicansk kaffelikør)

- 3 cl citronjuice

- 1,5 cl sirup

Opskrift:

Mix det hele sammen i en cocktail shaker - hvis du har en - eller rør blot det hele sammen. Smag det til, så det smager ligesom du vil have det. Top det med en skive citron, og så er den serveret!

Opskriften er fundet her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce