M! tester papvin
Papvin er nemme at tage med på festival, i parken eller på stranden, men desværre bliver de hurtigt lunkne. Vi har tjekket hvilket stykke vinfyldt pap, der holder sig bedst i varmen.
Pris: 34,00 kr.
Alkohol: 10,5 %
Find den i: Super Brugsen
Den er ikke helt dum. AD'er Lars mente faktisk, at den godt kunne drikkes endnu varmere, mens resten af panelet egentlig bare bællede løs. Nem at drikke, men heldigvis ikke for sød. Kan sagtens forveksles med en god flaskevin til middelpris.
4/6
Pris: 32,00 kr.
Alkohol: 9 %
Find den i: Fakta
Pigerne på redaktionen var helt pjattede med den søde tysker, som er temmelig nem at drikke, men også hurtigt bliver kvalm. Fyrene ville hellere drikke lunken skummetmælk. Køb den, hvis du er ved at gå sukkerkold. Eller bliver tvunget af din kæreste.
2/6
Pris: 49,95 kr.
Alkohol: 11 %
Find den i: 7-Eleven
Testens mest komplette vin, som forresten kan fås billigere i flere supermarkeder. Panelet roste den for en fin halvtør balance, der kunne behage langt de fleste vindrikkere. Temperaturmæssigt kunne den også sagtens klare sig ved +25 grader uden at blive klam.
5/6