Magasinet M!

En sikker investering: Rolex Sea-Dweller

Den schweiziske urgigant har lyttet til sine kunder og opfyldt Rolex-entusiasternes hedeste ønske.

En sikker investering: Rolex Sea-Dweller

Rolex Sea-Dweller er et af Rolex' mere ekstreme dykkerure og blev introduceret tilbage i 1967. I 2008 udfasede Rolex den populære dykkermodel til fordel for den noget mere voldsomme DeepSea, der måler 44mm mod Rolex' traditionelle 40mm. Uret er i det hele ekstremt - og i mange Rolex-entusiaster optik langt mere klodset -  i sin fremtoning i det, det er højere, større og mere råt. For første gang viger Rolex fra deres konservative design-linje. Og det er ikke til ubestridt begejstring blandt de millioner af Rolex-fans verden over.

 

ANNONCE
En sikker investering: Rolex Sea-Dweller

Dog ser det ud til, at Rolex har taget kritikken til sig. For til 2014-urmessen i Basel genintroducerede de nemlig den ikoniske Sea-Dweller - 4mm mindre end den store DeepSea og langt mere elegant i sin fremtoning. uret er vandtæt ned til 1220 meter, hvor den ekstreme DeepSea kunne klare en dybde ned til 3900 meter.

 

ANNONCE
En sikker investering: Rolex Sea-Dweller

Langt de fleste Rolex sportsure holder deres værdi godt. Sea-Dweller-modellen er ingen undtagelse. Du skal dog ikke regne med at købe uret hos en autoriseret forhandler og sælge det videre med fortjeneste dagen efter. De fleste forhandlere er til forhandle med omkring prisen - hvis du er seriøs omkring dit køb. Desuden er der en del penge at spare online på sites som ursiden.dk, vintageure.dk, itstime.dk eller chrono24.dk. Er du villig til at køre en tur til Tyskland, kan du nemt spare op til 20% på dit ur.

 

Når det er sagt, køber man ikke et Rolex med hjernen, men med hjertet. Invester dine penge anderledes, hvis du går efter den helt store gevinst. Tusindekronesedler er bare ikke så smukt om håndleddet som et klassisk Rolex-ur.

 

Rolex Sea-Dweller

Pris: 66.150 kr.

Forhandles hos: Klarlund

ANNONCE
Del

Seneste nyt