© Instagram

27-årig kvinde besøger alle 196 lande i verden på rekord-tid

Hun sparede 70.000 kroner sammen og tog afsted. Nu har hun besøgt alle lande i verden.

18. februar 2017 af Søren Jessen

Vi er nok mange, der elsker at tage til fremmede lande og opleve og nyde deres ofte bedre vejr, end det sjap vi altid har herhjemme i Danmark. 

Men det er noget mere end bare en uges solferie til Mallorca, der har været målet for den 27-årige Cassie De Pecol fra Connecticut, da hun for snart to år siden begyndte at planlægge sin kommende rejse. 

For Cassie besluttede sig nemlig for, at hendes rejse skulle bruges på ikke bare én destination, men i stedet ville hun besøge samtlige af verdens 196 lande, det skriver The Daily Mail.

Billig rejse rundt om jorden

Kun 18 måneder og 26 dage tog det hende, før hun kunne krydse det sidste land af listen, da hun 3. februar i år landede i Yemen.

Cassie De Pecol valgte at sige op på sit arbejde, da hun ikke følte, det gav hende nok udfordringer. Herefter begyndte hun at babysitte og sparede godt 70.000 kroner op, inden hun tog afsted. Resten af de omkring 1,4 millioner kroner, som hele rejsen har kostet, har hun fået via sponsorater og ved at reklamere for de hoteller, hun har boet på. 

© Instagram

For med over 300.000 Instagram-følgere, der har fulgt med på den vilde rejse, har Cassie haft et godt sted at reklamere på sin tur.

Og at det lykkedes hende at gennemføre turen på kun 18 måneder og 26 dage, giver hende en plads i Guinness Rekordbog både som den første kvinde, der har rejst til alle verdens 196 lande og også som den hurtigste, der nogensinde har gjort det, skriver The Daily Mail. 

Men Cassie stopper ikke her. For selvom hun nu har været i alle lande i verden, så mangler hun stadigvæk at besøge alle kontinenterne. Hun har nemlig ikke været på Antarktis, og det er hendes næste mål, som hun er begyndt at spare sammen til. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste