Magasinet M!

"Bromance" og mandeflirt giver dig et bedre helbred

Der findes eksempler på fantastiske "bromances", hvor to mænd i bedste heteroseksuelle stil elsker hinanden. Bare tænk på Joey og Chandler fra "Venner", Frank og Casper fra "Klovn" og J.D. og Turk i "Scrubs". Du har sikkert også en god kammerat, som du ofte lige giver en ekstra tæt krammer. Nu viser forskning, at det faktisk er sundt for dit helbred at have en "bromance".

Der er næsten ingen grænser for, hvad der forskes i. Og det er jo egentlig en god ting. Forskere har nu fundet ud af, at kram og intimitet mellem hankøn har en gavnende effekt overfor stress.

Undersøgelsen er netop blevet publiceret i det medicinske tidsskrift Nature.

Man ved fra tidligere studier, at sociale interaktioner mellem mennesker og dyr øger niveauet af hormonet oxytocin i hjernen. Et stof, som hjælper med at skabe sociale bånd samt modvirke stress.

I den nyeste undersøgelse har forskere fundet ud af, at effekten ikke kun kan spores hos forelskede par, men nu også i hanrotter, som altså ikke er forelskede i hinanden.

I studiet studerede forskere en flok hanrotter i samme bur, som blev udsat for mildt stressende omstændigheder. Resultatet var, at de blev mere sociale og samarbejdede. Niveauet af oxytocin blev også øget i deres hjerner, og de puttede sig mere sammen.

"En bromance kan være en god ting. Det er stadig maskulint at have venner, og handyr har et dårligt rygte om at de konstant bekriger hinanden, da de bliver set som at være instinktivt aggressive. Men selv hanrotter kan trøste hinanden, når de har haft en dårlig dag," siger forskningslederen bag studiet Elizabeth Kirby til psypost.org.

Så stik lige din kammerat en ekstra krammer!

ANNONCE
"Bromance" og mandeflirt giver dig et bedre helbred
Del

Seneste nyt

Annonce