Connie-morderen

Han dræbte to piger og voldtog en tredje. Pigerne havde alle én ting tilfælles; de havde det samme fornavn. Her er historien om manden, der af en eller anden grund hadede piger ved navn Connie.

4. december 2016 af Mads Demant Knudsen

Artiklen blev bragt i M! magasinet nr. 209, april 2015

Han dræbte to piger og voldtog en tredje. Pigerne havde alle én ting tilfælles; de havde det samme fornavn. Her er historien om manden, der af en eller anden grund hadede piger ved navn Connie.

16-årige Connie Lund Koue var netop kommet hjem fra skole, da hun sammen med sin søster gik ned i vaskekælderen i beboelsesejendommen på Skelvangsvej i Randers. Nede i kælderen mødte de en mand fra opgangen, der stod og lagde tøj sammen i tørrerummet. De aftalte med ham, at de kunne låne rummet bagefter, når deres vask var færdig. I mellemtiden gik pigerne i gang med at feje trappen. Søstrenes forældre var skilt, og de boede hos hver sin forælder, så omkring klokken fire om eftermiddagen sagde Connies søster farvel og tog hjem til faren. Derfor var Connie alene, da hun gik ned i vaskekælderen igen cirka 16:20. 

16-årige Connie Lund Koue, der blev myrdet i Randers


33 knivstik

Manden fra opgangen var ved at reparere sin knallert, da Connie kom ned for at hænge tøjet til tørre, men han forsvandt hurtigt op i sin lejlighed igen. For en stund. Han skulle kun hente en enkelt ting i køkkenskuffen, før han gik ned i kælderen igen. Connie hørte formentlig ikke, da han listede sig op bag hende, før han greb hende om halsen og stak hende flere gange i maven. Det lykkedes den unge pige at komme væk fra det første angreb, men hun blev indhentet på et toilet, hvor manden fortsatte med at stikke hende i en sand blodrus. Da en mekanikerlærling fra opgangen kom ned i kælderen 16:40, fandt han Connie i en blodpøl forårsaget af – fandt politiet senere ud af – 33 knivstik. Hun udåndede kort efter. Det var den 20. april 1976. Der skulle gå otte dage, før politiet fik fingrene i morderen, men han kunne være stoppet langt tidligere. Connie Lund Koue var ikke den første pige med det fornavn, han havde myrdet.

En tekniker undersøger toilettet, hvor Connie Koue blev dræbt

Stammende særling

Claus Kai Berggren blev født 1. juli 1951. Han var enebarn og voksede op med sine forældre på Nørrebro i København i et overbeskyttet miljø, hvor specielt moren pakkede ham ind i vat. Da han startede i 1. klasse i 1958 begyndte han at stamme. Claus Berggren havde svært ved at finde venner, og selv da han blev teenager, legede han mest med småpigerne i baggården på Refsnæsgade, hvor han boede, ligesom han af og til passede naboens fire piger, hvis forældrene havde et kort ærinde. De fleste i opgangen syntes godt om den lidt mærkelige teenagedreng, selv om han udviste en stigende grad af besynderlig seksuel adfærd. Langt op i teenageårene var det ikke usædvanligt for ham at gå hen og tage sin mor på brysterne. Og småpigerne i gården vidste også godt, at han havde specielle lyster. I mindst et tilfælde tog han en lille pige med ned i kælderen, hvor han havde lagt en madras. Her bad han hende tage tøjet af og lægge sig ned. Heldigvis opdagede forældrene det i tide, så der skete ikke mere – og på det tidspunkt var det åbenbart ikke noget, man blandede de sociale myndigheder ind i. Eller politiet. Så kunne man måske have reddet to pigers liv.

Claus Kai Berggren på vej i retten. man fandt aldrig et motiv til mordene

Voldtægten

Claus Berggren gik ud af skolen i 1966 som 15-årig. Han fik arbejde som bud på en papirfabrik, hvor han begyndte at få mere kontakt med jævnaldrende. Efter arbejde tog de tit på værtshuset Mimer, der lå tæt på hjemmet i Refsnæsgade, og drak sig stive. Claus drak tit tæt, og når han blev stiv, viste han en modbydelig side af sig selv frem. Han snakkede ofte om sine voldsomme fantasier i forhold til kvinder, som han nærede en underlig form for had til. Alligevel blev han i starten af 1971 forelsket i den 16-årige Janni. Hun så op til den fire år ældre mand, der gik i læderjakke, havde håret strøget tilbage og virkede lidt macho i sin fremtoning. Allerede to måneder efter blev de derfor ringforlovet. Til forlovelsesfesten viste han sit sande ansigt for første gang. Venner og familie var samlet i lejligheden hos Jannis forældre, hvor den glædelige begivenhed blev fejret med rigelige mængder alkohol. En af deltagerne til festen var Jannis veninde, Connie Petersen. Ud på natten blev hun træt og gik hjemad tværs over baggården mod sin egen lejlighed. Pludselig stod Claus Berggren foran hende. Han lagde an på hende, men da hun afviste ham, greb han fat i hende og slæbte hende ned i et kælderrum, hvor han rev tøjet af hende og voldtog hende. Af frygt for sit liv turde hun ikke anmelde det brutale overfald – og Claus Berggren opsøgte hende også flere gange i ugerne efter, hvor han truede hende med en kniv til at tie stille. Og den første Connie i Claus' liv forblev da også tavs i mange år. Den næste fik til gengæld aldrig muligheden for fortælle et ord om, hvad Claus Berggren udsatte hende for.

Det første drab

8-årige Conny Jacobsen løb og legede med sin lillebror og en veninde foran opgangen til Fensmarksgade 41 på Nørrebro. Klokken var omkring 19:45 den 18. august 1971, da Claus Berggren kom cyklende forbi. Han var som sædvanlig godt beruset efter et besøg på Mimers med rigelig snaps og porter, men havde lige været oppe ved sine forældre for at skifte tøj, før han ville køre hen til sin kæreste. Den 20-årige mand henvender sig til den lille pige og fortæller, at der er en dame ved navn Mona inde i nummer 41, der gerne vil snakke med hende. Den lille pige, der har set Claus før, følger velvilligt med. Straks efter, de kommer ind i opgangen, hiver Claus Berggren en kniv frem fra sin ene støvle og stikker den i den lille barnekrop. Fem gange rammer kniven Connys hals og bughule, før Claus roligt går ud på vejen igen, tager sin cykel og cykler ned til Mimers igen. Han drikker et par øl sammen med sine kammerater, før han 20:10 går hjem til sin kæreste Janni, der er gravid i femte måned. Hun kan se, at han har lidt blod på bukserne og støvlerne, men han fortæller hende, at han har været oppe at slås med en ‘spaghetti’, som var det gængse ord for indvandrere dengang. Hun tror ham. 

Connie Jacobsen var otte år gammel, da hun blev brutalt myrdet

Vildledende vidneforklaring

Efter ti minutter begynder Connies lillebror at undre sig over, hvor hun bliver af, og han går derfor ind i opgangen, hvor han finder søsteren ligge blødende bag trappen. Han finder hurtigt en dame fra opgangen og siger: “Connie ligger nede på trappen og kaster op.” Da damen finder den 8-årige pige, ringer hun straks efter en ambulance, før hun får fat i den lille piges forældre, der bor på den nærliggende Tibirkegade. Faren render rundt på gaden i fortvivlelse, da ambulancen når frem 19:57. Han råber én ting igen og igen: “Det er frygteligt.” Politiet begynder hurtigt opklaringsarbejdet. Lillebroren forklarer, at han har set manden før, og han er sikker på, at han bor i området. Desuden kan han fortælle efterforskerne, at manden havde trompetbukser på og havde haft en pose med øl. Derfor gik politiet straks i gang med at udspørge folk i nabolaget. Der skulle gå 12 dage, før de nåede frem til Claus Berggren, men han havde tilsyneladende et alibi for hele aftenen. På selve mordtidspunktet havde han siddet på Mimers, kunne en af hans venner bekræfte. Han kunne huske tidspunktet, fordi de havde hørt et udrykningskøretøj, mens de sad sammen. Derfor slap Claus uden om politiets radar. I første omgang.
Fantomtegningen af Connys morder, der blev beskrevet af lillebroren

Blomster i trappeopgangen i Fensmarken 41, hvor Conny blev dræbt

Endnu et knivoverfald

I november 1971 blev Janni og Claus Berggren gift, men det afholdt ikke Claus fra at opsøge Jannis veninde Connie Petersen, som han tidligere havde voldtaget, igen i januar 1972. Det var Connies mor, der åbnede døren, og da hun så, hvem det var, sagde hun straks, at datteren ikke var hjemme. Claus Berggren blev straks nærmest helt tom i blikket, da han fik beskeden. Han hev en stor kniv frem og stak moren flere gange i armen, før Connie kom til undsætning. Han prøvede nu at stikke hende ned, men så var det som om, han vågnede op og flygtede fra lejligheden. 20 minutter senere blev han anholdt af politiet. Overfaldet kostede ham kun en kortere fængselsstraf, og politiet satte det aldrig i forbindelse med mordet på den lille Conny Jacobsen et halvt år tidligere. Der skulle gå yderligere fire år, før nogen fik mistanke til, at det var ham, der havde begået det bestialske mord. Med undtagelse af hustruen. Hun vidste det godt inderst inde. Derfor var hun også glad, da familien i 1974 rykkede til Randers, hvor Claus havde fået studieplads. Nu kunne de få en frisk start.


Nettet strammes

Den 20. april 1976 var Janni højgravid med parrets andet barn. Hun havde sukkersyge, og var blevet indlagt på fødeklinikken på Rigshospitalet i København af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor var Claus Berggren alene hjemme, da han kom op i lejligheden efter at stukket en agurkekniv 33 gange i 16-årige Connie Lund Koue. Han kunne høre politiets sirener, mens han klædte sig af og vaskede sig, før han satte sig og spiste grillmad. Da kriminalbetjentene nåede frem, tilkaldte de straks Rejseholdet på grund af drabets brutale karakter. Det første, de gjorde, var naturligt nok at udspørge samtlige ejendommens beboere for at høre, om de havde set noget. Der var ikke nogen, der sprang i øjnene i første omgang, men da de snakkede med et andet vidne, fik de en interessant oplysning. ‘Ham københavneren’ havde slet ikke været ude foran bygningen, da alle udrykningskøretøjerne kom – og han plejede ellers aldrig at gå glip af den slags. ‘Københavneren’ var Claus Berggren. Han blev kaldt til afhøring med det samme.

Det var denne kniv, der blev brugt til mordet på Connie i Randers



Blodige beviser

Under det første forhør havde Claus Berggren ikke nævnt noget om, at han havde været nede i kælderen omkring mordtidspunktet, men nu ændrede han pludselig forklaring. Han var kommet med toget fra København klokken 13:00, og han havde hilst på de to piger, da han var nede for at hente sit vasketøj, men derudover kendte han ikke noget til sagen. Kriminalbetjentene undrede sig dog over, at den 25-årige mand havde nogle friske hudafskrabninger i hovedet og et sår på tommelfingeren. De var sikre på, at de havde deres mand, og derfor gik de i gang med at ransage hans hjem. I soklen i en reol fandt de, hvad de ledte efter: et par blodige jeans og en skjorte. Claus Berggren nægtede sig dog fortsat skyldig, så betjentene tog kontakt til hans kone i København, der ikke virkede overrasket. Hun havde læst om drabet i deres opgang i avisen, og hun var straks klar over, at det var hendes mand, der havde begået det. Nu ville hun ikke længere holde hånden over sin mand. Politiet fik den gravide kvinde kørt til Randers, hvor hun straks opdagede, at der manglede en agurkekniv i køkkenskuffen. Da politiet endnu en gang endevendte lejligheden, fandt de den klistret op under et bord. Nu havde Rejseholdet alle de beviser, de skulle bruge.

Det falske alibi

Claus Berggren benægtede i flere dage hårdnakket drabet, men den 30. april brød han sammen i retten og tilstod. Samtidig kom flere efterforskere i tanke om drabet på den 8-årige Connie Jacobsen fem år tidligere. Fremgangsmåden var den samme. Navnet var det samme. Og Claus Berggren havde boet klods op af gerningsstedet. Da Rejseholdet gik hans alibi efter i sømmene, fandt de også hurtigt ud af, at det ikke var så skudsikkert, som politiet dengang havde troet. Det viste sig nemlig, at der var to udrykninger i nærheden af Mimers, og den Claus Berggrens kammerat havde hørt, havde slet ikke forbindelse til mordet på Connie. Det rykkede tidspunktet for alibiet. Samtidig fortalte Janni om de blodige bukser. Forelagt de oplysninger tilstod Claus Berggren derfor også den fem år gamle drabssag den 11. maj 1976. I marts året efter blev han idømt fængsel på livstid. Politiet fandt aldrig frem til et motiv. Han kunne simpelthen ikke forklare, hvorfor han havde myrdet de to piger og voldtaget en tredje. Han kunne heller ikke forklare, om det var et tilfælde, at de alle hed Connie/Conny.


Efterskrift:
I 1990 blev Claus Berggren løsladt fra fængslet, men han røg ind igen allerede året efter, da han forsøgte at lokke små piger til stævnemøder. I 1998 forsøgte fængselsvæsenet igen at sluse Claus Berggren ud i samfundet, men han kunne endnu en gang ikke holde sig fra at kontakte mindreårige, hvorfor han røg ind igen i 2000. Han døde af kræft i bugspytkirtlen i januar 2002.  

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste