Magasinet M!

Den irakiske Batman redder 70 mennesker fra IS i sin skudsikre BMW

Hvem af DC Comics eller Marvel, der gafler Ako Abdulrahman som deres næste superhelt, ved vi ikke. Men han fortjener det fandeme.

Den irakiske Batman redder 70 mennesker fra IS i sin skudsikre BMW

Verdens store ledere er ofte de eneste, som sættes i forbindelse med store panserede biler. Men ikke mere. Nu er der en ny spiller på banen. En spiller, som bruger bilens evner til mere end bare at redde ham selv. Hils på Ako Abdulrahman.

Med Ako i førersædet af en panseret BMW lykkedes det ham at redde mere end 70 liv, da den irakiske by Kirkuk var under angreb af IS-soldater tilbage i oktober i år. Under angrebet turnerede Ako rundt, samlede folk op og fik dem i sikkerhed. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne det ligeså godt have været manuskriptet til den næste Batman-film.

Herunder kan du se, at Akos BMW måtte tage nogle tæsk i den irakiske krigszone.

ANNONCE

Idéen om den skudsikre BMW opstod, da Islamisk Stats soldater begyndte at nærme sig byen.

- Mine venner og jeg er utroligt glade for, at vi købte den skudsikre bil. Vi startede med at køre i frontlinjen nær Kirkuk uden at tænke på vejbomber og IS-krigere, fortæller Ako til CNN.

Ako besluttede at køre direkte ind i slagmarken, og selvom han og bilen blev skydeskive for de mange IS-millitanter, fortsatte han sine heltegerninger.

- Jeg er en "fighter", og jeg ejer en skudsikker bil. Jeg ville bringe skam over mig selv, hvis jeg ikke ville hjælpe. Jeg blev ved med at fortælle mig selv, at min by var i fare, mine medmennesker var i fare, og at jeg blev nødt til at hjælpe til, siger Ako.

I kølvandet på sine gerninger blev han tilbudt 500.000 irakiske dinar (hvilket svarer til lige godt 3.000 kroner) og en ny bil, som han selvfølgelig pænt takkede nej tak til. Derimod ville han gerne have repareret sin bil, så han kunne fortsætte sit liv som redningsmand.

- Jeg er ikke nogen helt. Jeg er en almindelig iraker, som blot ønsker at hjælpe mit land, siger han ifølge CNN.

Blander du James Bond med Batman, får du i vores øjne Ako Abdulrahman. En sand helt - hvad end han vil det eller ej. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce