Denne 12-årig fyr er en sindssygt dygtig tatovør – se hans gudesmukke arbejde her

Selvom han er lille, er han fandeme badass.

21. august 2017 af Jakob Flarup

Traditional conversations with Tomas. 🦈❤️🌹. . . 📸 @cortestomas

A post shared by Ezrah The Shark Dormon (@eztheshark) on

Ezra ”The Shark” Dormon er en 12-årig dreng. Da jeg var 12 år, fyrede jeg den af til DJ Alligator hjemme ved mine forældre i Randers. Ædru. På mit 8m2 store værelse. Jeg skal ikke kunne sige, om det også er tilfældet med Ezra, men ved siden af har han også et lille sidegesjæft. Han er nemlig en hamrende dygtig tatovør, selvom han ikke engang er gammel nok til selv at få en. Men det stopper ham i dén grad ikke fra at fyre blæknålen ind i folks arme, ben og andre legemsdele.

Det skriver sitet Bored Panda.

Ezra holder til dagligt til i Panamas hovedstad, Panama City. Han begyndte at tatovere, da han havde set sin mor få en tatovering i den lokale tattoo-shop Honolulu. Her opdagede ejeren af butikken, Ali Garcia, at Ezra var slemt interesseret, og lod ham udfylde en del af tatoveringen (med tilladelse fra Ezras mor, selvfølgelig). Siden da har Ezra været hooked. Han har allerede tatoveret i omegnen af 20 folk – heriblandt hans egen matematiklærer - plus utallige appelsiner og grapefrugter, der åbenbart er gode at øve sig på. Alt sammen noget, der er foregået i Honolulu-butikken, hvor han studerer som Garcias lærling. Garcia har lært ham at tegne alt muligt – fra pantere, svaler og slanger til roser og hajer – hvoraf sidstnævnte er blevet Ezras vartegn.

Herunder kan du se en række billeder af Ezras arbejde.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste