© iStockphoto

Dommedagsprofeti: Jorden bliver udslettet i 2017

På med sølvpapirshatten. Jorden går under i 2017, hvis man skal tro den nyeste dommedagsprofeti.

9. januar 2017 af Søren Jessen

Here we go again, fristes man til at sige. 

Det skete ikke i 2012, selvom mange mente, at det ville ske, når mayaernes kalender løb ud. Og det er heller ikke sket det utal af gange, andre konspiratoriske tosser har råbt op om, at enden er nær. Så hvorfor skulle det ske denne gang? Personligt ville jeg nok ikke begynde at grave mig en bunker og fylde den med forloren hare på dåse lige med det samme. 

Men hvis man spørger vidensskabmanden David Meade, så bliver 2017 det sidste år nogensinde her på jorden. I en ny bog skriver han, hvordan planeterne i solsystemet til september står på en særlig måde, der kun kan betyde, at jorden går under, det skriver avisen The Daily Star. 

Meades teori er, at de mange jordskælv, tsunamier og jordhuller, der er forekommet på jorden de seneste år, er et klokkeklart tegn på, at jorden er ved at gå under.

Og det sker ved, at en hidtil uopdaget planet i vores solsystem, kaldet Planet X, vil styrte direkte ind i jorden. Planeten er ikke opdaget, fordi den gemmer sig bag ved nogle af de andre planeter i solsystemet, og kommer frem i år, da planeterne står på en særlig måde. Og den har i følge Meade kurs direkte mod jorden.

NASA afviser alt

Men inden du går fuldstændig i panik og sælger alt du ejer og graver dig ned i en skov, så kan det måske berolige dig, at NASA fuldstændig afviser teorien.

For selvom NASA ikke afviser, at der kan findes en hidtil uopdaget planet i vores solsystem, så er der ikke noget, der beviser, at der skulle være en planet, der var i kollisionskurs med jorden. For hvis der var, ville NASA have opdaget den for flere årtier siden, har de meldt ud.

Så bare rolig, læg papirshatten fra dig og slap af. Og hvis det alligevel skulle ske, er der jo ikke ret meget at gøre ved det. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste