Eksperter advarer: Super-insekter vil dræbe hvert tredje sekund, hvis ikke vi gør noget - NU!
En gruppe eksperter påpeger i kritisk konklusion, at antibiotika-resistente super-insekter hurtigt kan gøre ende på millioner af menneskeliv inden for få år. Men eksperterne har en løsning.
Hvert år dør flere end 700.000 mennesker verden over blandt andet som følge af stik og bid fra diverse inficerede super-insekter.?
Og det tal kan meget vel være nået op på vanvittige 340 millioner dødsfald i 2050, har analyseinstituttet RAND og revisionsfirma-sammenslutningen KPMG regnet sig frem til. Et tal, der svarer til tre dødsfald i sekundet. Fra nu af!
Årsagen til, at flere og flere dør, og at endnu flere vil dø i fremtiden, er, at masser af mennesker er modstandsdygtige over for mange af de antibiotika, der findes på markedet i dag. Med andre ord er de forældede. Derfor slår de ikke potentielt livstruende infektioner ihjel, som menneskene får fra blandt andet super-insekter. Alligevel får inficerede mennesker gang på gang den ubrugelige antibiotika, og det gør dem blot resistente over for andre antibiotika. Det skriver BBC.
Den slags skal der sættes en effektiv stopper for en gang for alle. I hvert fald hvis man spørger Jim O'Neill, britisk minister og økonom. Sammen med en række eksperter har han for nyligt udarbejdet den antibiotika-kritiske evaluering Review on Antimicrobial Resistance.
"Vi er nødt til at informere på forskellige måder over hele verden, hvorfor det er vigtigt, at vi stopper med at bruge antibiotika, som er det slik. Hvis vi ikke løser problemet nu, så ryger vi ind i en mørk tidsalder, hvor rigtig mange mennesker vil dø," siger O'Neill ifølge BBC.
Af evalueringen fremgår det blandt andet, at der verden over er behov for at sætte milliarder af til forskning i ny, virkningsfuld antibiotika. Ministeren har sammen med sine eksperter lavet en liste med en række forslag til, hvordan antibiotika-problematikken kan løses bedst muligt.
Forslags-punkter i rapporten:
- En snarlig og stor, global kampagne, der skaber opmærksomhed på risiciene ved antibiotika, som folk ikke er klar over.
- Etablering af en 13 milliarder kroners Global Innovation Fund, der skal finansiere research af ny antibiotika.
- Forbedret adgang til rent vand, elektricitet og renere hospitaler for at forhindre infektioner i at sprede sig.
- Reducere den unødvendigt store brug af antibiotika i landbruget inklusive forbydelse af de antibiotika, som er særligt skadelige for mennesker.
- Forbedret opsyn med spredningen af resistente lægemidler.
- Belønne medicinal-virksomheder med 6,5 milliarder kroner for hver ny og virkningsfuld antibiotika, de opdager.
- Økonomiske incitamenter til at udvikle nye tests for at forhindre antibiotika i at blive givet, når det alligevel ikke virker.
- Fremme brugen af vacciner og alternativer til narkotika.
Af evalueringen Review on Antimicrobial Resistance fremgår det desuden, at regeringerne i de forskellige lande skal finansiere antibiotika-gildet ved tage en lille del af de respektive sundhedsbudgetter. En anden finansieringskilde kan være at påføre farmaceutiske virksomheder ekstra skatter, hvis de ikke investerer i research af antibiotika.
"Vi har udarbejdet nogle ret udfordrende anbefalinger, som kræver, at alle kommer ud af deres tryghedszone, for hvis vi ikke gør noget, kan vi ikke løse problemet," siger Jim O'Neill.
Men udfordringen med blandt andet at finde nye antibiotika kan blive stor. Måske for stor. Ifølge BBC er der nemlig ikke blevet opdaget nye antibiotika siden 1980'erne.
Samtidig er alle ikke lige store fans af O'Neills planer. De møder blandt andet kritik fra Læger Uden Grænser.
"O'Neills rapport foreslår betydelige nye investeringer for at overkomme fiaskoerne i den farmaceutiske research og udvikling, men forslagene garanterer ikke nødvendigvis adgang til hverken eksisterende værktøjer eller kommende nye produkter," siger Doktor Grania Brigden i Læger uden Grænser.
Samtidig mener doktoren, at rapporten tilskynder højere priser på antibiotika frem for at overvinde dem.
