Fyr fik Mike Tyson-henna-tatovering - det fortryder han nok nu

Fuldemands-idéer er sjældent gode idéer.

21. juli 2017 af M!

Når du tager på ferie med gutterne – lad os sige til en af Grækenlands mange druk-øer – så kan du meget vel komme hjem med forfærdelige tømmermænd og en skramme eller to. Men du forventer nok ikke, at din ferie slutter med en af de mest berømte ansigtstatoveringer som ar. Det er dog ikke desto mindre det, der er sket for en fyr ved navn James Colley, efter han for kom hjem fra græske Zákynthos for nyligt.

Det skriver LADBible.

I en brandert – formoder vi – fik han den idé at få sig en billig 75-kroners henna-tatovering. Valget faldt på den klassiske ansigtstatovering, Mike Tyson render rundt med på venstre side af sit fjæs. De fleste mennesker vil have sådan en midlertidig satan i højst et par uger – men uheldigvis for James kommer denne til være lidt mere permanent.

Som du kan se, skriver han, at han vil komme til at rende rundt med arret i tre til fem år. Yikes! Hans tweet er efterfølgende blevet liket af 45.000 personer, hvor af nogle også har delt deres egne historier om henna-tatovering, der har givet dem store ar.

Grunden til arrene hænger sammen med, hvilken substans ”tatovøren” bruger til printet. Ifølge LADBible oplevede teenager Teigan Koorts noget nær det samme, da hun også var på ferie i Grækenland, fordi hun ikke kendte forskellen mellem henna og sort henna. Hvem fanden gør også det?

Anyway, selvom de lyder meget ens, producerer de meget forskellige resultater. Henna er naturlig farve fra henna-planten, hvilket er det, man bruger til de midlertidige tatoveringer. Men sort henna er en kemisk substans, som ofte ses i hårprodukter. Når denne substans interagerer med hud, kan det forårsage kemiske brændemærker, hvor arret kan vare i måneder – ja, tilmed år som i James' tilfælde.

13-årige Teigan blev efterfølgende taget med på hospitalet, hvor hun fik nogle meget stærke antihistaminer og noget stereoide-creme. Hun fik desuden fortalt, at hun fremover kunne reagere meget kraftigt på normale hårprodukter.

Så drenge, hvis I nogensinde skal have en henna-tatovering, næste gang I er på druktur (det’ gas, I er jo kun til de ægte, ikke?), så vær lige sikker på, hvilket blæk tatovøren bruger.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste