Magasinet M!

I denne danske by kan du få lov til at smadre en hel stue med et baseballbat - ganske gratis

Se videoen, hvor folk får lov til at gå amok med et baseballbat i kunstens navn.

I denne danske by kan du få lov til at smadre en hel stue med et baseballbat - ganske gratis

Hvis du nu kunne få lov til at smadre en hel dagligstue uden at blive pålagt et erstatningskrav, hvad tænker du så? Selvfølgelig, hvem ville sige nej til det? Rent faktisk er det nu muligt. Helt uden du skal betale for det. Og nej, du skal ikke rejse særligt langt. Medmindre du selvfølgelig bor uden for Danmarks grænser. Det er nemlig det aarhusianske kunstmuseum Aros, der har åbnet op for installations-kunstværket.

Det skriver lokalavisen Aarhus Stiftstidende.

I sidste uge var Aros i vælten som følge af deres store udstilling 'The Garden', hvor en kunstner blandt andet har malet en græsplæne og flere træer helt pink i Mindeparken. Og nu har publikum altså så mulighed for at smadre løs, efter at de nyeste dele af 'The Garden', 'The Present' og 'The Future', er åbnet.

Det foregår i en lagerbygning på Østhavnsvej 6, hvor der er blevet bygget en smuk, hvid stue i et glasbur - omgivet af frodige, grønne og flotte planter, så klimaet er helt på sin plads. Ja, det lyder uskyldigt, men rummet er bygget til, at du kan komme af med dine aggressioner i selskab med et baseballbat.

Herunder kan du se en video fra "kunstværket": 

ANNONCE

Doug Aitken er navnet på den amerikanske kunstner, der står bag. Om sit værk fortæller han til stiften.dk:

- Værket handler om vores forhold til naturen, om orden og kaos, om kontrol og grænser, om at gå amok.

Det er dog kun på udvalgte tidspunkter, der bliver åbnet op for folk. Og selvom det er gratis, skal du reservere en tid. Hver reservation giver dig 15 minutter til at gå amok i, og du kan melde dig til her.

Installationen løber frem til 30. juli.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce