© Emirates

Jeremy Clarkson introducerer Emirates ultraluksuriøse nye first class suiter

Mercedes-suiterne er 12 kvadratmeters lejligheder på et fly!

21. november 2017 af Mikkel Møller Vermeulen

Efter at have set en god håndfuld youtube-videoer med afsindige first-class flyture, ved jeg 100% at Emirates, er en af de flyselskaber, jeg allerhelst ser mig selv, få en lille upgrade på. Og nu har de så oppet gamet endnu en gang.

Jeremy Clarkson er manden, der har fået til opgave, at introducere fremtidige passagerer, for Emirates nye overdrevne luksuriøse Mercedes-suiter, der findes på de nye Boeing 777 fly i selskabet. 

De nye kabiner er, som du kan se i videoen, helt absurd lækre.

First Class passagererne får hver deres 12 kvadratmeter store suite. Det er selvfølgelig komplet med læder-notesbog, B&W støjreducerende headphones, personlig pyjamas, og en overdådig gourmet-menu. 32" touch tv, med 2500 kanalers inflight entertainment. Mini-bar, zero-gravity sædeposition og fuld størrelse udslåelig sæde-seng. Der er personlig garderobe, personlig aircon, og fandme også en kikkert!

Bonus: Hvis du får en midterkabine uden vinduer, bliver du udstyret med Emirates-udviklede virtuelle vinduer, der viser udsigten fra real-time kameraer. Say what!

© Emirates
© Emirates
© Emirates

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste