M! afslører: Her ses Trump i en jacuzzi med 2 halvnøgne damer

En skandale er på vej i Det Hvide Hus, efter en anonym kilde har sendt et billede til M!, der angiveligt viser den amerikanske præsident sidde i et boblebad med to storbarmede damer. Se det her i artiklen.

1. april 2017 af Redaktionen

Hvis der er noget, vi altid har vidst, så er det, at den amerikanske præsident, Donald Trump Jr., ikke har rent mel i posen. Nu kan M! så afsløre og bevise, at det i dén grad har noget på sig.

En anonym kilde (hvis navn M! er bekendt med) har sendt os et billede, der angiveligt viser Trump fra et besøg i Moskva i 2013. Her ses han i en jacuzzi sammen med to storbarmede brunetter. 

Der er længe gået hårdnakkede rygter om, at han under sit besøg dengang skulle have inviteret den daværende Miss Ungarn og deltager ved Miss Universe, Kata Sarka, op på sit hotelværelse. Og det er en ting, den anonyme kilde bekræfter over for M!:

- Jeg var selv til stede, da jeg havde fotograferet deltagerne ved Miss Universe. Her mødte jeg Donald, der dengang fremstod som en cool fyr. Men jeg blev klogere, siger han og fortsætter:

- Jeg havde selv et godt øje til Miss Costa Rica og havde snakket med hende i løbet af den glamourøse aften. På et tidspunkt kom Donald over til mig sammen med frøken Sarka (Miss Ungarn, red.) og spurgte, om vi ikke ville med op i hans suite. Det takkede vi ja til.

Suiten havde ifølge kilden en tagterrasse med (fedt, mand) SPA! Men herefter viste Trump sig fra sin mere uhumske side.

- Han stjal simpelthen Miss Costa Rica fra mig og tog dem begge med i jacuzzien, alt imens jeg blot så på. Da var det, jeg tog billedet. I fire år har jeg gransket mit inderste for at finde ud af, om det var værd at offentliggøre. Men efter Trump kaldte Løkke for en vidunderlig mand den anden dag, blev det simpelthen for meget for mig. Jeg måtte bare ud med det. Og her var M! det første medie, jeg kunne komme i tanke om, siger kilden.

Vi har her på redaktionen forsøgt at få bekræftet pigernes identitet, uden at det er lykkedes. Men vi er næsten sikre på, at kvinden i armene på Donald er Kata Sarka, mens den anden er Fabiana Granados – den daværende Miss Costa Rica. Der er i hvert fald slående ligheder.

#goodday #spirithotel #sarvar #love #youknow #relax #happiness #family

A post shared by Kata Sarka (@katasarka) on

La delicia de Cancún! 😎 #cancun #mexico #xcaret #occidentalxcaretgrandresort #enyoing

A post shared by Fabiana Granados (@fabianagranados) on

Yderligere har vi forgæves forsøgt at indfange en kommentar fra Donald Trump, men han har ikke været til at træffe – sikkert fordi han er ved at bygge en mur.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste