Magasinet M!

Mød den 17-årige multimillionær der bliver kaldt den næste Mark Zuckerberg

Ben Pasternak har i to år boet i en lejlighed i hjertet af Manhattan til 35.000 kroner om måneden. Han hænger ud med Drake, og så har han lavet apps i årevis.

Hvad lavede du, dengang du var 17 år gammel? Jeg var ved at være færdig på min efterskole, og i min fritid gik jeg til koncerter og drak mig bankelam. Men sådan er det ikke for Ben Pasternak. Han droppede ud af gymnasiet, da han var 15, fordi det iPhone-spil, han havde lavet af ren og skær kedsomhed i en fysiktime, pludselig vakte en masse investorers interesse. Så stor interesse, at han havde mulighed for at flytte fra hjemlandet Australien til New York. Alene. Nu har sin egen virksomhed, han betaler 1.000 kroner for at blive klippet, og af og til hænger han ud sammen med sangen Drake.

Det skriver sitet Lad Bible.

ANNONCE
YouTube / See Wait Until the End - Mød den 17-årige multimillionær der bliver kaldt den næste Mark Zuckerberg YouTube / See Wait Until the End

Navnet på førnævnte app var Impossible Rush og blev efterfølgende downloadet millioner af gange fra App Store, hvor den blandt andet overhalede Tinder og Twitter i popularitet. Siden da har han lavet en app kaldet Flogg, som er et miks af Instagram og Ebay, hvor brugere bytter deres uønskede ejendele til kolde kontanter.

Igen? Hvad lavede du, da du var 17? Sikkert ikke det her. I en artikel fra Daily Mail sidste år mindede Pasternak os da dog om, at han stadig kun er en teenager, selvom han er tæskerig.

- Jeg kommer altid bagud med mine regninger. Da jeg boede hos mine forældre, tog jeg så meget for givet, sagde han dengang til Daily Mail.

Ahhh, betryggende at høre, at han trods alt kun er et menneske.

Pasternaks seneste genistreg blev søsat i begyndelsen af i år. Navnet er Monkey og er en videochat-app til teenagere, der vil møde andre mennesker på internettet. På en sikker måde. Indtil videre er den blevet brugt til at foretage 500 millioner opkald og har over to millioner brugere.

- Et af de store problemer er, at alle apps på markedet i øjeblikket er blevet bygget af voksne. Her er vi både skaberne af projektet samt målgruppen, hvilket ikke rigtigt er tilfældet ved eksempelvis Snapchat, har Pasternak tidligere sagt til sitet Mashable.

ANNONCE

Han lavede Monkey sammen med 18-årige Isaiah Turner, en ven, han mødte på internettet, og som nu sover på Pasternaks sofa.

Pasternak siger, at hans app er lidt som Chatroulette, men uden alle de perverse stoddere blandt brugerne.

Vi er sikre på, at Pasternak er en mand? øh, dreng, vi nok skal komme til at se mere til i fremtiden. Og ærligt talt er hans talent for at komme til penge nok noget, der hører til generne. Hans bedstefar er en ejendomsmagnat, som er god for mere end 2 milliarder kroner, mens hans ukrainske oldefar opfandt den populære australske snack Twisties.

Den 17-årige entreprenør har desuden figureret på flere kendte mediers liste over de mest inspirerende teenagere - heriblandt Times.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce