Piges brysttatovering ”falder af” og efterlader et vanvittigt ar

Hun ville prøve en ny metode at fjerne en tatovering på og endte med at fortryde noget så grusomt.

23. maj 2017 af Jakob Flarup

Når det kommer til tatoveringer, gælder det virkelig om at være sikker i sin sag, når du får lavet en. Ellers kan du hurtigt komme til at fortryde, hvilket kan resultere i, at du bare gerne vil have fjernet den igen hurtigst muligt. Og det kan både blive en kostelig og – i så fald du ikke benytter dig af sikre metoder – tragisk affære. Thailandske Pasuda Reaw er en af dem, der for nyligt besluttede sig for at ville have fjernet sin tatovering på kravebenet. Hun benyttede sig ifølge sitet biobiochile.cl af en teknik, der hedder Rejuvi, som ikke koster lige så meget som eksempelvis at få fjernet sin tatovering via laser. Men lad det være sagt med det samme: Den vil vi under ingen omstændigheder anbefale andre at kaste sig ud i.

9day 😖

A post shared by Pasuda Reaw (@rreaw) on

Ifølge sitet Unilad går teknikken ud på at påføre en tatoverings-fjernelses-creme ved hjælp en tatoveringsnål. Herefter ødelægger kemikaliet hudens pigmentering og forvandler tatoveringen til en let aftagelig skorpe. Det lyder simpelt, ikke?

Pasuda fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var så ligetil igen. Hun delte hele processen på sin Instagram-profil til skræk og advarsel mod at bruge Rejuvi-teknikken, hvilket vi sagtens kan forstå. 

สงสารตัวเอง 😢 | 19day

A post shared by Pasuda Reaw (@rreaw) on

På dag et så alt ud til at være, som det skulle. Men efter nogle få dage gik der betændelse i skidtet, og såret begyndte at væske i stor stil. Efter betændelsen gik lidt i sig selv igen, faldt tatoveringen til sidst af – men det var ikke slutningen på hendes smertefulde prøvelser.

Hendes hud blev meget fintfølende og blødte ved selv den mindste kontakt. Og i stedet for at hendes ar gik i et med huden, kom det til at ligne et gigantisk brændemærke. En ting, der stadig er meget synligt her tre måneder efter hændelsen. Damn!

47วัน

A post shared by Pasuda Reaw (@rreaw) on

❤️

A post shared by Pasuda Reaw (@rreaw) on

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste