© iStockphoto

Satan 2 er Putins nye supervåben: Kan smadre et område på størrelse med Texas

En bombe, der er 2000 gange så kraftig som den, amerikanerne smed over Hiroshima i 1945 - det er Putins nye superraket.

1. november 2016 af Søren Jessen

Det er et ordentligt nytårsknald, den russiske præsident Vladimir Putin snart kan fyre af!

Rusland har nemlig netop offentliggjort deres nye supervåben kaldet et RS-28 Sarmat-missil - eller bare Satan 2 i folkemunde. Det skriver Gizmodo.com

Raketten vil have en rækkevidde på 10.000 kilometer. Altså, vil den kunne nå en kvart vej rundt om jorden, før den rammer og totalødelægger sit mål. 

Missilet er ladet med atomvåben, der indeholder en eksplosionskraft på 40 megatons. Det er 2.000 gange kraftigere end den atombombe, amerikanerne lod falde over Hiroshima i 1945, og kan altså gøre skade på et område, der er lige så stort som Texas eller Frankrig. 

Det vil altså sige, at hvis bomben faldt i Odense, ville den ikke bare tage København og resten af Danmark med sig. Også Oslo, Stockholm, Berlin, Amsterdam og Prag ville ryge med i braget. Det er altså ikke ligefrem legetøj, Putin har valgt at anskaffe sig. 

Billedet af missilet blev for en uge siden offentliggjort på designbureauet Makeyev Rocket Design Bureaus hjemmeside, som du kan se herunder:

© http://makeyev.ru/

Satan 2 har været undervejs siden 2011 og skal efter planen - logisk nok - erstatte det missil, der i dag kaldes Satan 1, og som har været i den russiske hær siden den kolde krig i 1970'erne. Heldigvis er Satan 1 aldrig blevet brugt i krig. Og det samme kan man i hvert fald håbe om storebroderen Satan 2, der er dobbelt så kraftig som forgængeren. 

Rusland har i længere tid været på fremmarch og har blandt andet opstillet nogle mindre missiler i den lille Russiske provins Kalingrad Oblast, der ligger lige mellem Polen og Litauen, og som også kan bære atomvåben. Dog ikke af helt samme styrke som den, man nu ser med Satan 2. 

Det er planen, at Satan 2 skal være klar til at indgå i det russiske militær i 2018. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste