Magasinet M!

Se billedet: 200 år gammelt kondom solgt på auktion

Lavet af fåretarme? og solgt for lidt af et beløb på auktion.

Et kondom, som har ca. 200 år på bagen, er blevet solgt for næsten 5.000 kroner på en online auktion. Det er, hvad det er. Men når du samtidig ser på, hvilket materiale det er lavet af, er det ikke overraskende, hvis frokost-sandwichen lige ryger op og vender en gang eller to i din mun.

Kondomet herunder, som man mener blev brugt i det 18. eller 19 århundrede, er nemlig lavet af fåretarme. Og det er lidt en sjældenhed, at sådan et ikke er røget på museum, da man kun kender til ganske få af sin slags i verden.

Det skriver avisen The Mirror.

ANNONCE
Se billedet: 200 år gammelt kondom solgt på auktion

Bevæger vi os længere tilbage i historien, bestod kondomer i middelalderen - udover fåretarme - af tarme fra grise, kalve og geder. Da det var et forholdsvist dyrt materiale og tidskrævende at lave, blev kondomer oftest brugt af rige mennesker. Og siden gummi-kondomet så dagens lys i det 19. århundrede, blev fåretarme ikke længere brugt.

Auktionen blev afholdt på sitet Catawiki og endte i en regulær budkrig, hvor vinderbeløbet blev mere end dobbelt så stort end det beløb, kondomet var vurderet til. Sikkert fordi, at flere museer var interesserede i det sjældne fund.

Kondomet, der blev fundet i Frankrig, er hele 19 centimeter lang, hvorimod andre kondomer fra den tid generelt kun er 15 centimeter lange. Så det må have været en veludrustet herre, der rendte rundt med den her fætter i sin pung.

Vinderen af auktionen var en person fra Amsterdam. Catawiki skrev efterfølgende:

"Hvad denne person har tænkt sig at bruge kondomet til, ved vi endnu ikke."

Og vi tør slet ikke at bevæge os ud i den helt store gætteleg. For det kan hurtigt blive ret klamt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce