Magasinet M!

Sort mand får penis-transplantation - nu er den hvid

The "magic" bean!

Sort mand får penis-transplantation - nu er den hvid

En 40-årig sort mand fra Sydafrika har fået sig en ny penis. En ny, hvid penis. Ja, du hørte rigtigt. Og der er ikke tale om en "Michael Jackson gone way too far"-episode. Nej, der er blot tale om en ganske simpel penis-transplantation. Hvis sådan noget kan siges at være simpelt.

Anyway, den unavngivne mand mistede sin penis for 17 år siden i en rutinemæssig omskæring, men takket være en hvid donor har han altså nu fået sig en ny ven at lege med.

Det skriver New York Daily News.

En flok sydafrikanske læger fra Stellenbosch University og Tygerberg Academic Hospital stod bag operationen, som samtidig var deres anden succesfulde penistransplantation.

Den mandlige modtager har dog ikke i sinde at rende rundt med en hvid javert mellem sine ben resten af livet, men har i stedet planer om at få den tatoveret af læger, så den matcher resten af hans hudfarve. Når du får en medicinsk tatovering skjuler det som regel ufuldkommenheder i huden. Det kan dog tidligst ske om seks til otte måneder, fortæller doktormændene i en pressemeddelelse.

Tilfreds med resultatet var den 40-årige mand dog.

- Første gang han så sin penis, blev han meget følelsesladet, og han kunne ikke tro, at han efter 17 år havde en penis igen, siger Professor Andre van der Merwe, en af lægerne bag den ni timer lange operation.

- Han er helt klart en af de gladeste patienter, vi har set i vores afdeling, fortsætter van der Merwe.

Det forventes, at patienten får alle urinvejs- og reproduktive funktioner i sin penis igen inden for de næste seks måneder.

- Vi forventer, at han kan få normale erektioner, som gør det muligt for ham at have normalt samleje, siger Van der Merwe, der ligeledes fortæller, at lægerne også forventer, at han vil få den fulde følelse i penis igen.

Manden her er blot den tredje i verden til at modtage en penistransplantation - den anden i Sydafrika. Og netop i Sydafrika er der problemer med mænd, som mister deres penis som følge af omskæring. Faktisk vurderer eksperter, at der i det afrikanske land er i omegnen af 250 delvise eller hele amputeringer årligt, hvilket gør Sydafrika til det land i verden, hvor flest mister deres penis.

Van der Merwe fortæller, at der ville finde flere transplantationer sted, hvis blot der var flere penisser. Men der mangler simpelthen organdonorer.

Så måske det var nu, man skulle signe op som organdonorer og hjælpe nogle mænd i nød?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce