Trump i angreb på M! efter jacuzzi-billede: Her er hans brutale svar

Den amerikanske præsident har fået nys om M!s afsløring, hvor han ses i en jacuzzi med to storbarmede brunetter. Og han er ikke glad.

1. april 2017 af Redaktionen

Tidligere i dag kunne M! som det eneste medie i Danmark (ja, i hele verden!) bringe et fire år gammelt billede af Donald Trump, der ses i en jacuzzi med to lækre og halvnøgne brunetter. Vi forsøgte forgæves at få en kommentar fra den amerikanske præsident, men nu har han – vanen tro – tyet til tasterne og tweetet om det skandaleombruste billede. Og han er sur.

Som du kan se, afviser han, at historien skulle have noget på sig, selvom en anonym kilde tidligere fortalte M!, at der var tale om Trump og den tidligere Miss Ungarn og Miss Costa Rica. Kilden havde mødt Miss Costa Rica til den daværende Miss Universe-konkurrence i Moskva, hvor også Trump skulle have været til stede.

- Jeg havde selv et godt øje til Miss Costa Rica og havde snakket med hende i løbet af den glamourøse aften. På et tidspunkt kom Donald over til mig sammen med frøken Sarka (Miss Ungarn, red.) og spurgte, om vi ikke ville med op i hans suite. Det takkede jeg ja til, sagde kilden og fortalte af suiten havde en tagterrasse med jacuzzi.

- Han stjal simpelthen Miss Costa fra mig og tog dem begge med i jacuzzien, alt imens jeg blot så på. Da var det, jeg tog billedet. I fire år har jeg gransket mit inderste for at finde ud af, om det var værd at offentliggøre. Men efter Trump kaldte Løkke for en vidunderlig mand den anden dag blev det simpelthen for meget for mig. Jeg måtte bare ud med det. Og her var M! det første medie, jeg kunne komme i tanke om, sagde kilden.

Igen har vi forsøgt at få en opfølgende kommentar fra Trump, men det lykkedes os kun at komme igennem til hans presserådgiver, Sean Spicer, der fortæller, at det billede er det værste, han nogensinde har set, og er hurtig til at komme videre i teksten.

- Folk burde i stedet tiljuble det, han indtil videre har opnået. Han er vitterligt ved at gøre America great again, siger Spicer til M!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste