Magasinet M!

5 geniale serier, du skal streame i november

Nye serier til indehygge i efterårsvejret,

5 geniale serier, du skal streame i november

Vi træder snart ind i den sidste måned i efteråret, og det bliver ofte en måned med mørke aftener, dårligt vejr og koldere vejr. Læs: streaming-vejr! Så derfor har vi fundet en håndfuld titler, som du bør kigge nærmere på i november!

Alex (sæson 1)

Klassisk dirty-cop-underholdning med barske fortællinger, nede-på-jorden og svenske krimihjerner i spil. Thrillerserien handler om den hårdføre og korrupte politimand Alex, som beslutter sig for at komme på ret køl. Men de mørke kræfter, han har samarbejdet med før i tiden, nægter at lade ham gå fri, hvilket fører til, at både Alex og hans families liv er på spil.

Premiere: 3. november 2017 (Viaplay)

ANNONCE

Nobel (sæson 1)

Norsk politisk krimi, som sparkede røv over sendefladen, da den blev lanceret i 2016 via NRK. Nu er den snart tilgængelig på Netflix, hvor man kan følge den hektiske historie om den svenske elitesoldat Erling Riiser (Aksel Hennie) - en soldat, som bliver en brik i et politisk spil i krigen i Afghanistan, som har betydning for både hans privatliv og karriere.

Premiere: 3. november 2017 (Netflix)

ANNONCE

S.W.A.T (Sæson 1)

Ny politiserie kigger nærmere på den dualitet, der opstår, hvis man bliver en betjent i det barske område, man selv voksede op i - serien fokuserer på en lokal fyr, som bliver leder for et S.W.A.T.-team.Nu skal han kæmpe en kamp mellem den loyalitet, han føler overfor gaderne og sin hjemby, og hans nye forpligtelser som leder for en specialstyrke. Det lover godt!

Premiere: 3. november 2017 (Viaplay)

ANNONCE

The Sinner (sæson 1)

Jessica Biel spiller hovedrollen i et drama, hvor en moder forsøger at få en forståelse for, hvorfor hun har nogle voldelige tendenser. Det fanger interessen af en kriminalbetjent, som bliver besat af at finde ud af, hvad der har foresaget disse voldelige tendenser, som moderen ikke selv kan styre. Det lyder som et klassisk mindfuck-fokus med henblik på menneskets skyggesider!

Premiere: 7. november 2017 (Netflix)

ANNONCE

Marvel's The Punisher (sæson 1)

Så fik The Punisher endelig sin egen serie - som i denne omgang bliver portrætteret af den benhårde Jon Bernthal. Han blev introduceret i Daredevil, hvor han blev lovprist af fans. Solo-serien bliver en origin-historie, hvor man får den meget barske og dystre begyndelse af selvtægtsmanden Frank Castle aka. The Punisher.

Premiere: 17. november 2017 (Netflix)

ANNONCE

Viking (sæson 5, part I)

Endelig er der nyt fra vores kære vikinger, som med de nye trailere har lovet store skæg, blodige krige og voldsomme eskaleringer. Der er lagt op til opgør og interne magtkampe mellem Ragnars sønner, og der er et ønske om at ville hævne faderens død. Bjørn (Alexander Ludwig) udforsker Middelhavet, og Floki (Gustaf Skarsgård), som sørger over tabet af hustruen Helga, begiver sig til havs og overlader sin skæbne til gudernes nåde.

Premiere: 30. november 2017 (HBO Nordic)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce