10 idioter fra filmhistorien, der fuck'ede helt up

Peter Jackson var opsat på at filmatisere Ringenes Herre i årevis, men havde svært ved at finde et filmselskab, der matchede hans entusiasme. Selskabet Miramax skulle egentlig have lavet filmene, men da de var i spil, var det meningen, at der kun skulle være to film. Da Miramax-bossen Bob Weinstein fik forelagt budgettet, insisterede han på, at man sagtens kunne nøjes med én film og præsenterede oven i købet en idé til, hvordan man kunne gøre det. En rasende Peter Jackson turnerede i stedet rundt i Hollywood for at finde nogen, der kunne se komikken i Ringenes Herre og fandt New Line Cinema, som oven i købet var friske på at lave tre film. Bob og Harvey Weinstein står opført som executive producers af Ringenes Herre-trilogien, men de mere end 3 mia. dollar filmene har indspillet, så de ingen af. Som ekstra salt i såret har Weinstein-brødrene, som ellershavderettighederne til Hobbitten, lavet en fjoget kontrakt, så de kun får betaling for én film - i stedet for de tre, som det endte med.

Universal taber 150 mio. dollar på samuraifilm
47 Ronin var dømt til at gå galt fra starten. Filmen er baseret på et japansk folkesagn, men manuskriptet var så frit fortolket, at ingen japanske biografgængere kunne genkende det. Besætningen bestod af Keanu Reeves og så japanere for resten, så der var heller ikke meget, der tiltrak det amerikanske publikum. Og til at bestyre et produktionsbudget på 175 mio. dollar havde Universal Pictures i øvrigt hyret en instruktør, der aldrig havde lavet en spillefilm før. Samuraifilmen skulle have været ude i november 2012, men blev udskudt mere end et år på grund af indspilning af ekstra scener og arbejde med 3D-effekter. Lige lidt hjalp det. Da den endelig udkom blev den jordet af alverdens kritikere og solgte ikke mange billetter. Samlet set indtjente den ganske vist 150 mio. dollar, men hvis man regner budgetoverskridelser, markedsføringsomkostninger osv. med, gav den et underskudpåsamme beløb. Hvilket gør 47 Ronin til det største økonomiske flop i filmhistorien.

Tom Sizemore pisser sin karriere væk
I slutningen af 90'erne og starten af 00'erne var Tom Sizemore Hollywoods go-to-guy, når man skulle bruge en type, der i den grad udstrålede, at han ikke gad mere pis og var én smart bemærkning fra at klappe dig en på låget - eksempelvis i film som Saving Private Ryan, Heat og Black Hawk Down. Han kunne efter alt at dømme have været en stor stjerne i dag, hvis han ikke i sjælden grad havde fucked sin karriere op. I 2003 blev han dømt for vold mod sin kæreste, bordelejeren Heidi Fleiss, og i 2005 blev han idømt syv måneders fængsel for at forsøge at omgå en narkotikatest med en gummipenis (!) og urin, der ikke var hans eget. Siden er han blevet anholdt med jævne mellemrum og har kun haft få roller (man har heller ikke tid til alverden, når man skal i fængsel hele tiden). Det så en overgang ud til, at Sizemore var clean og tilbage på rette spor, menistarten af i år dukkede en video op på nettet, hvor den storsvedende skuepsiller sidder på lokum og tager både heroin og metamfetamin. Og i samme festlige anledning kommer han med nogle ualmindeligt racistiske bemærkninger om mexicanere.

Da Sean Connery forlod James Bond-serien (og Burt Reynolds ikke gad), gik rollen som Agent 007 til den helt ukendte tidligere bilforhandler George Lazenby. Han var dog kun med i én Bond-film, Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste. Den står i dag ikke som en af de store Bond-film, men fik faktisk okay anmeldelser og var en økonomisk succes. Lazenby blev da også tilbudt en kontrakt på syv Bond-film, men det gad han sat'me ikke. Lazenby udtalte adskillige gange offentligt, at han syntes, at Bond var noget lort, og at han nok skulle finde noget bedre at lave. Planerne gik dog ikke bedre, end at han i 1978 indrykkede en annonce i branchebladet Variety, hvor han tryglede om arbejde. Lazenby arbejder stadig som skuespiller, men vi giver en bajer, hvis du kan nævne mere end to film, du har set ham i, uden at google.

Howard Hughes giver 91 mennesker kræft
Howard Hughes var en kæmpe kanon i filmbranchen fra 1920'erne og var i øvrigt en af verdens rigeste mænd frem til sin død i 1976. Til gengæld slap han ikke specielt heldigt fra filmen The Conqueror fra 1956. For det første var stort set alle mennesker i verden enige om, at den var håbløst elendig, men værre var, at Hughes som producer havde besluttet, at den skulle indspilles i Utah godt 200 kilometer fra et sted, hvor den amerikanske regering testede atomvåben. Det vurderede Hughes ikke var nødvendigt at fortælle flere end højst nødvendigt, men ud af et filmhold på 220 mennesker blev 91 mennesker ramt af kræft, heriblandt instruktøren Dick Powell og stjernen John Wayne. Hughes følte sig så skyldig, at han opkøbte samtlige kopier af filmen og beholdt dem frem til sin død, hvor Universal Pictures opkøbte dem af hans efterkommere.

Burt Reynolds fornemmelse for film
Hvis man skal være helt ærlig, er Burt Reynolds CV ikke sååå imponerende. Siden Deliverance (Udflugt Med Døden - den med banjoen og rednecks, der voldtager en flok byboere på kanotur) fra 1972 har der været langt mellem snapsene med Ud at køre med de skøre som mulig undtagelse. Men det er  ikke fordi, Burt Reynolds ikke har fået buddene. I løbet af sin karriere er han blevet tilbudt - og har sagt nej til - rollen som Trapper John i filmversionen af MASH, der blev nomineret til fire Oscars, rollen som John McClane i Die Hard, rollen som Han Solo i Star Wars og minsandten også rollen som James Bond efter Sean Connery. Og sagde altså nej til dem alle. Den ene gang Burt Reynolds fik noget, der lignede et kunstnerisk comeback i Boogie Nights, hadede han filmen så meget, da han så den, at han fyrede sin agent på stedet. Og i øvrigt senere knaldede instruktørenPaulThomas Anderson en på bærret.

Kan du huske Matthew Broderick? Ham, der var med i nogle 80'er-film, men så ligesom forsvandt fra det hvide lærred - med undtagelse af en større rolle i Godzilla fra 1998, som alle til gengæld var enige om var noget lort? Han kunne godt have plejet sin karriere mere smart. F.eks. ved at sige ja til hovedrollen som Walter White i Breaking Bad, som han blev tilbudt i 2007. Broderick sagde dog pænt nej - hvorefter Breaking Bad som bekendt udviklede sig til en af verdens bedste tv-serier og vandt en røvfuld priser, mens Bryan Cranston, der fik rollen i stedet blev mere populær end Botox i Hollywood. I samme periode lagde Matthew Broderick stemme til et par tegnefilm, havde en mindre rolle i en film ved navn Then She Found Me og hovedrollen i en tv-film, der hedder Beach Lane (nej, vi har heller ikke set den). Breaking Bad havnede i øvrigt kun hos den lille tv-kanal AMC, fordi den internationale Fox-ejede kanal FX ikke gad athaveden.

Donald Sutherland taber en formue
Donald Sutherland var allerede i 1978 en stor stjerne og det eneste rigtigt kendte navn i collegekomedien Animal House (på dansk Delta Kliken). Selv om hans rolle ikke er større, end at optagelserne næppe tog mere end et par dage, tilbød producerne Sutherland en rundhåndet procentdel af filmens overskud. Han troede dog ikke mere på filmen, end at han foretrak et engangshonorar på 50.000 dollar. Delta Kliken - instrueret af John Landis, der et par år senere lavede Blues Brothers - blev imidlertid en kæmpe succes og indspillede over 140 mio. dollar alene i USA. John Landis har senere udtalt, at hvis Donald Sutherland havde sagt ja tak til procenter af filmen, kunne han have scoret i omegnen af 20 mio. dollar.

Da George Lucas i 1977 kom til filmselskabet Fox med en idé om en rumfilm med talende robotter, en stor brølende behåret fyr, en sortklædt astmatiker som skurk og meget andet halløj, troede de ganske vist på idéen - men ikke i voldsom grad. I hvert fald accepterede de, at instruktøren George Lucas sagde nej tak til en bonus på 500.000 dollar - mod at han fik alle rettigheder til eventuelle efterfølgende film og al merchandise. Man behøver ikke en Ph.d. i bagklogskab for at se, at det var en skidedårlig beslutning for Fox. Lucas er en af verdens rigeste mænd og solgte forrige år Lucasfilm til Disney for et beløb på den kulørte side af 4 mia. dollar. Altså i omegnen af 22 milliarder danske kr.

Jennifer Grey bliver ukendelig
Jennifer Grey blev kendt som Ferris Buellers søster i En vild pjækkedag og en megastjerne med alle teenagepiger født mellem 1970 og 1990's yyyyndlingzfilm Dirty Dancing. Så skulle den megastjerne-karriere jo sådan set være på skinner, men så besluttede Jennifer Grey sig for at få en næseoperation. Hendes... skal vi sige ret prægnante næse blev gjort betydeligt mindre, og det var sikkert nydeligt, men gjorde også, at Jennifer Grey var totalt ukendelig. Hvilket er ret dumt, når man er skuespiller. Grey indrømmer selv, at operationen fuckede hendes karriere op og fortalte i et interview: "Da jeg gik ind på operationsstuen, var jeg en berømthed. Da jeg gik igen var jeg helt anonym. Det var ligesom at være med i vidnebeskyttelsesprogram eller være usynlig."