Magasinet M!

16 gysere du skal se til Halloween

Halloween er lige om hjørnet, og i den anledning har vi fundet en række af de bedste horrorfilm, som du virkelig skal se, hvis du holder af rædselsvækkende gys og gru.

16 gysere du skal se til Halloween
28 Days Later... (2002)

Instruktør: Danny Boyle
Medvirkende: Cillian Murphy, Naomie Harris, Christopher Eccleston

Fire uger efter en mystisk virus har ramt den engelske befolkning, forsøger en håndfuld overlevende at finde et sted, hvor de kan være i sikkerhed. En zombiefilm skrevet af manden bag The Beach og Ex Machina, og som absolut er anbefalelsesværdig, hvis du er til masser af dommedag og The Walking Dead.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
The Others (2001)

Instruktør: Alejandro Amenábar
Medvirkende: Nicole Kidman, Christopher Eccleston, Fionnula Flanagan

En kvinde bor i et mørkelagt hus for at beskytte sine lyssensitive børn mod solen, og langsomt begynder hun at blive overbevist om, at huset er hjemsøgt af mystiske ånder. En velinstrueret film med masser af suspense

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
The Descent (2005)

Instruktør: Neil Marshall
Medvirkende: Shauna Macdonald, Natalie Mendoza, Alex Reid

En gruppe unge mennesker tager på en spændende ekspedition for at udforske underjordiske huler, men der går noget helt galt, og de fanges i mørket, hvor de jages af en række rovdyr, de aldrig før har stiftet bekendtskab med. Filmen består af både en 1'er og en 2'er, og begge film er særdeles vellykkede og vil utvivlsomt overraske selv den største horrorskeptiker.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
The Texas Chainsaw Massacre (1974)

Instruktør: Tobe Hooper
Medvirkende: Marilyn Burns, Edwin Neal, Allen Danziger

Man er selvfølgelig altid velkommen til at se den nyeste udgave af samme film fra 2003, hvis man egentlig bare gerne vil se Jessica Biel i hvid og våd tanktop. Hvis det ikke trækker nok, så bør man absolut se klassikeren fra 1974 om de to søskende, der besøger deres bedstefars grav i Texas sammen med tre af deres venner. Her angribes de af en kannibalsk familie, og så er det ellers bare om at komme væk.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
It Follows (2014)

Instruktør: David Robert Mitchell
Medvirkende: Maika Monroe, Keir Gilchrist, Olivia Luccardi

It Follows
 var muligvis en af de mest hypede gysere ved sidste års CPH PIX - og med god grund. Filmen om den unge kvinde, der jages af en overnaturlig kraft, formår at være sindssygt skræmmende - til tider blot ved forventningen om, at man snart bliver bange.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
The Ring (2002)

Instruktør: Gore Verbinski
Medvirkende: Naomi Watts, Martin Henderson, Brian Cox

The Ring
 er en genindspilning af den japanske gyser Ringu fra 1998, og mange vil helt sikkert gerne fortælle dig, at den japanske er bedre. Og ja, det er den muligvis også! Ikke desto mindre så er den amerikanske version altså også ret vellykket og kan snildt resultere i, at man har lidt svært ved at tage telefonen om aftenen. Man ved jo aldrig, hvem der hvisker "7 days" til en i den anden ende.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
The Blair Witch Project (1999)

Instruktør: Daniel Myrick, Eduardo Sánchez
Medvirkende: Heather Donahue, Michael C. Williams, Joshua Leonard

Hvis du har planer om at se den nyeste Blair Witch-film, som er noget af et festfyrværkeri i skræk og rædsel, så skal du da lige sørge for at se den originale først. Filmen var om noget en af de mest vellykkede i forhold til PR. Hvem af os troede ikke bare en lille smule på, at det rent faktisk var en dokumentar? 

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
The Shining (1980)

Instruktør: Stanley Kubrick
Medvirkende: Jack Nicholson, Shelley Duvall, Danny Lloyd, Scatman Crothers

Jack Nicholson er intet mindre end ikonisk i rollen som Jack Torrance, der sammen med sin familie tager til et hotel for at få fred og ro. Det viser sig dog, at hotellet har helt andre planer.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
Børnehjemmet (2007)

Instruktør: J.A. Bayona
Medvirkende: Belén Rueda, Fernando Cayo, Roger Príncep

En kvinde tager sin familie med tilbage til hendes barndomshjem, som plejede at være et børnehjem for handicappede børn. Inden længe begynder hendes søn at kommunikere med sin nye, usynlige ven. En spansk gyser, der virkelig får dig til at tvivle på, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. 

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
Nightmare on Elm Street (1984)

Instruktør: Wes Craven
Medvirkende: Heather Langenkamp, Johnny Depp, Robert Englund, John Saxon

Adskillige mennesker bliver jaget af en seriemorder, der dræber sine ofre i deres drømme. Og hvem tør så at gå i seng efter at være blevet præsenteret for sådan et format?

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
Ju-On: The Grudge (2002)

Instruktør: Takashi Shimizu
Medvirkende: Megumi Okani, Misaki Itô, Misa Uehara

Sarah Michelle Gellar medvirkede i den amerikanske genindspilning i 2004, der desværre ikke var helt så vellykket som den originale Ju-On. Japansk gys er bare bedre.

16 gysere du skal se til Halloween
Misery (1990)

Instruktør: Rob Reiner
Medvirkende: James Caan, Kathy Bates, Richard Farnswoth

Nervepirrende thriller om en kendt forfatter, der bliver taget til fange af en af sine største fans. Filmen er baseret på romanen af samme navn skrevet af horrorkongen over dem alle; Stephen King. Kathy Bates vandt desuden en Oscar for sin rolle som den vanvittige Annie.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
The Fly (1986)

Instruktør: David Cronenberg
Medvirkende: Jeff Goldblum, Geena Davis, John Getz

En genial videnskabsmand bliver langsomt forvandlet til en flue, efter en af hans eksperimenter går grueligt galt. En horrorklassiker med The Blum på rollelisten. Det kan man ikke sige nej til.

16 gysere du skal se til Halloween
Dark Water (2002)

Instruktør: Hideo Nakata
Medvirkende: Hitomi Kuroki, Rio Kanno, Mirei Oguchi

En mor og hendes seksårige datter flytter ind i en ny lejlighed efter en lang kamp om forældremyndigheden. Det viser sig dog, at lejligheden er utæt, og viceværten har ikke tænkt sig at hjælpe. En rød barnetaske dukker pludselig op, og langsomt begynder der at ske flere mystiske ting.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
Let The Right One In (2008)

Instruktør: Thomas Alfredson
Medvirkende: Kåre Hedebrant, Lina Leandersson, Per Ragnar

Her kan der muligvis godt opstå en smule forvirring, fordi filmen to år senere blev lavet i en amerikansk udgave under titlen Let Me In med Chloë Grace Moretz i hovedrollen (som var langt bedre end forventet). Hvis du vil se den originale udgave først, så skal du gå efter den svenske udgave, der på svensk hedder Låt Den Rätte Komma In. En vampyrfortælling, der ikke er helt traditionel.

ANNONCE
16 gysere du skal se til Halloween
Halloween (1978)

Instruktør: John Carpenter
Medvirkende: Donald Pleasence, Jamie Lee Curtis, Tony Moran 

Og så bliver det vist ikke rigtigt Halloween, hvis vi ikke også lige får nævnt John Carpenters Halloween fra 1978. Filmen handler om Michael Myers, der som seksårig slog sin søster ihjel. Efter at have været indlagt på et sindssygehospital i 15 år slipper han fri - kun for at vende tilbage til hjembyen Haddonfield for at slå ihjel på ny.

Leveret af Kultbox.dk.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce