Magasinet M!

7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye.

Stranger Things 2 har premiere i dag, men inden du går i gang med at bingewatche, kunne du jo overveje at sætte dig selv en masse nye spørgsmål i hovedet. Nettet er nemlig fyldt med interessante fanteorier om sæson 2, og ingen af dem er spoileragtige - da de alle er skrevet inden den nye sæson fik premiere. 

ANNONCE
Netflix - 7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye. Netflix

1) Will er også psykisk

Denne teori kommer ikke fra fans, man fra skuespilleren Gaten Matarazzo. Han har en teori om, at Eleven ikke er den eneste i vennegruppen, der har psykiske kræfter. Matarazzo mener, at Will - uvidende - har de samme kræfter, eller nogen der minder om Elevens. Hvorfor?

For det første var Will, Demorgorgonens første mål. Måske var det bare uheld, eller måske var monsteret tiltrukket af Wills kræfter.

For det andet overlevede Will i "The Upside Down", hvor teenageren Barb hurtigt blev slået ihjel. Det kunne selvfølgelig bare være at Will er god til at lege gemmeleg - men det kunne også være et tegn på overnaturlige kræfter.

Det tredje og vigtigste ben i denne teori, bunder i, at Will er den eneste der har kunnet kommunikere igennem de to verdener. Og alle ved at fan-teoretikere ikke tror på tilfældigheder. Det har ledt fans videre til at spekulere i, om Will selv har været offer for eksperimenter, eller om Elevens kræfter har smittet af på beboerne i Hawkins - og i særdeleshed Will.

ANNONCE
7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye.

2) Stranger Things er en prequel til The Mist

Stranger things bærer sine inspirationskilder som medaljer, og serien emmer af referencer til E.T., X-Files og nærmest alle Stephen Kings tidligere værker. Men hvad nu hvis showet ikke blot er inspireret af Stephen King? Hvad nu hvis det i virkeligheden er forløberen for 'The Mist'?

The Mist er en King-bestseller OG en film fra 2007, hvor monstre invaderer jorden, gennem en interdimensionel revne, forårsaget af militære eksperimenter. Ifølge King's Dark Tower-serie, lever monstrene et sted der hedde Todash Space; et tomrum mellem dimensionerne, der er fyldt med tåge og rædsler.

Mange mener at Todash Space og Upside Down er det samme sted. Det store link menes at ske i slutningen af Stranger Things 1, hvor Will spytter den klamme sneglelignende ting ud i vasken, en snegl der vokser sig til en Demogorgon, som udnytter dimensions-tomrummet i 2007-filmen 'The Mist'. Troværdig teori? Nah. Men underholdende.

ANNONCE
7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye.

3) Thessalhydraen

Denne teori kræver, at du har set traileren for Stranger Things 2 (Det har du formentlig, hvis du læser denne artikel på nuværende tidspunkt) Men ellers har du den her:

Det der kæmpemonster med tentakler fra traileren? Fans mener at det er Thessalhydraen fra drengenes spil D&D i slutningen af sæson 1. Sæson 1 gav os Demorgorgonen, så hvorfor ikke fortsætte Dungeons & Dragons temaet, og gøre Thessalhydraen til 'Big Bad' i sæson 2?

Hydraen i græske mytologi vokser et ekstra hovede frem, hver gang man skærer et af - og den kræver holdarbejde at besejre. Det lyder meget som en opgave for vores gruppe af unge helte.

Det giver også mening på et andet plan: D&D Thessalhydraen er beskrevet i en rigtig D&D monsterguide, der blev udgivet samme år, som serien finder sted. I D&D-universet er Thessalhydraen et monster der er blevet skabt af onde mennesker, og det kunne nemt trække paralleller til forsøgene i Hawkins nationallaboratorie i serien? Kunne monstrene i The Upside Down være menneskeskabte?

ANNONCE
7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye.

4) Will er stadig fanget i Upside Down

En del kunne tyde på at Will stadig er fanget i The Upside Down, og at drengen der er kommet tilbage til virkeligheden, i virkeligheden er et monster i forklædning. Why not?

7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye.

5) Hoppers Datters skæbne

Skuespilleren der spiller betjent Hopper, deltog i en omgang 'Ask me anything' på Reddit, hvor fans udforskede området omkring karakterens afdøde datter Sarah. Hertil fik de svaret, at det muligvis ville blive afsløret i sæson 2. Nogen har spekuleret at Eleven i virkeligheden er betjent Hoppers datter, men det er nok alligevel for søgt. Til gengæld er det meget muligt, at Sarah også var en af børnene i Elevens testgruppe. Det er svært at vide, men en eller anden twist, må der være i den tragiske historie. 

ANNONCE
7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye.

6) Alternativ fremtid

De fleste ser Upside Down som en anden dimension eller en spejlverden? Men hvad nu hvis det var en mulig alternativ fremtid? Creepy ikke?

Serien finder trods alt sted under den Kolde Krig, og hvad hvis the Upside Down er en fremtid, hvor atomkrigen tog overhånd? Støv, mørke, stråling og et par mislykkede mystiske eksperimenter kunne godt være en god forklaring på udseendet af Upside Down. Fallout. Demorgorgonen er en mutant. Købt! 

ANNONCE
7 teorier fra første sæson af Stranger Things, du skal høre inden du går i gang med den nye.

7) Eleven er Demogorgonen

I D&D er Demogorgonen et to-hovedet monster, der konstant er i modsigelse med hinanden. Den ene er chamør og den anden er kaos. Det giver stof til fanteoretikere, der spekulerer i om Elven og monsteret er de to hoveder af Demogorgonen. Første gang vi møder Demogorgonen er inde i Elevens sind, og det bliver kun sluppet løs i Hawkins, fordi Eleven skaber riften, der tillader den at komme igennem.

I finalen af sæson 1, spejler Eleven og monsteret hinandens bevægelser, og lige ved klimakset forsvinder de begge to, samtidig.

Og så er der selvfølgelig det faktum, at eleven fortæller Mike: Jeg åbnede porten, jeg er monsteret. Hvad hvis det er noget der skal tages helt bogstaveligt? 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce