'Abernes planet: Opgøret' er helt exceptionelt godt lavet

Originaltitel: War of the Planet of the Apes
Instruktør: Matt Reeves
Medvirkende: Andy Serkis, Woody Harrelson, Steve Zahn
Spilletid: 2 timer 20 minutter
Premieredato: 13/7 2017

5/6

Film i franchises er ikke den slags, der har det lettest blandt de mest anerkendte kritikere og anmeldere (og lad mig da lige slå fast, at jeg på ingen måde anser mig selv for værende medregnet i den gruppe). I forlængelse af den problematik har et rebootet franchise det - om muligt - endnu sværere. Og Planet of the Apes-franchisen er ingen undtagelse. Der findes ganske rigtigt mange blandede meninger om både de første og de senere film. Alligevel har den amerikanske instruktør Matt Reeves med rebootets sidste fortælling mirakuløst nok formået at lave en film, der får dig til at ønske, at flere af samme slags var på vej.

Så heldige ser vi (foreløbigt) ikke ud til at være, men så kan vi da til gengæld læne os tilbage i sædet med tilfredsstillelsen ved, at Abernes planet: Opgøret er en elegant konklusion på en af nutidens bedste science fiction-trilogier. 

Matt Reeves er ingen Michael Bay - heldigvis!

Filmen åbner to år efter det, der skete i Abernes Planet: Revolutionen (2014), og menneskerne vender tilbage for at slå Caesar (Andy Serkis) ihjel. Det lykkes ikke, men til gengæld mister en lang række andre aber deres liv i kampen mod de menneskelige soldater. Og da Caesar opdager, hvem der er blandt de døde, rammes han af blindt raseri. Den enorme vrede og den tunge sorg sender ham ud på en lang og hård rejse for at få hævn. En rejse, han kaster sig ud på sammen med Rocket (Terry Notary), Luca (Michael Adamthwaite) og Maurice (Karin Konoval).

Et øje for et øje er ellers noget af det, Caesar bruger det meste af Revolutionen på at tale ned (du husker nok Koba (Toby Kebbell), der var besat af hævn), men nu får han lov til at se sin tidligere ven i et andet lys - noget, der ultimativt også skubber til den, Caesar selv troede, han var.

Der er i den grad lagt op til krig, og det er da også det, man lidt forventer, når gruppen endelig når frem til oberstens (Woody Harrelson) arbejdslejr, hvor flere hundrede aber arbejder som slaver. Men, men men.. Matt Reeves er ingen Michael Bay, og selvom han snildt kunne have brugt halvanden time af filmen på at skrue enorme kampscener sammen efterfulgt af eksplosioner, der ville have gjort Transformers-instruktøren misundelig, så er der lagt mere finesse i arbejdet - heldigvis! 

Konflikten mellem aber og mennesker bliver i stedet behandlet med mere nuance, hvor vi flere gange får lov til at komme ind i hovedet på dem, vi egentlig ikke holder med (menneskerne - selvfølgelig). Det giver på én gang en forståelse af den konflikt, som Caesar er tvunget til at håndtere, og en forståelse af, hvorfor menneskerne er så bange for den udvikling, der har fundet sted.

Andy Serkis er kongen af CGI

Der findes mange gode grunde til, at Opgøret er en enormt stærk film. Først og fremmest har instruktøren turde vige fra konventionerne og i stedet trække på andre genrer og forventninger. Halvvejs gennem filmen føler du næsten, at vi har bevæget os over i en sci-fi-western.

Derudover er det simpelthen magisk CGI-trylleri, og i 2017 burde man nok ikke lade sig imponere, men jeg havde alligevel svært ved at få øjnene fra blandt andet Maurice, der er så virkelighedstro og godt lavet, at den ægte vare nok ikke ville kunne have gjort det bedre. 

Og så kan vi jo naturligvis heller ikke komme uden om Andy Serkis. For de fleste er han nok ikke en specielt genkendelig skuespiller, hvis han kom gående hen ad gaden. Men med store roller i Star Wars, Junglebogen, Tintin, Avengers, Abernes planet og ikke mindst Ringenes herre, kan man vist snildt kalde ham CGI-kongen af Hollywood. Serkis er nemlig manden bag Gollum (Ringenes herre). 

I denne film er skuespillerne simpelthen blevet pakket ind i specielle effekter på en måde, der gør, at du stadigvæk kan se skuespilleren bag aben. Og hvis du spørger mig, så er det altså helt exceptionelt godt lavet. Det gør det til topunderholdning, men betyder også, at Oscar-akademiet godt kunne begynde at overveje, om man ikke skulle give Serkis den Oscar-nominering, som han helt åbenlyst fortjener.

Abernes planet: Opgøret er en helt igennem fantastisk film, der under krigshistorien er en fortælling om at finde ind til sjælen, medfølelsen og menneskeligheden.

Alle Hollywoodkonventioner er (næsten) sat til side til fordel for noget, der rent faktisk giver mening og runder en stærk franchise enormt godt af. Man kan ikke være andet end begejstret.

Leveret af KULTBOX.dk.