Anmeldelse: Blood Father er dette års svar på Taken
Hans datter er kommet til at dræbe sin kæreste, en lokal narkoleder, der tilmed har stjålet penge fra narkokartellet. Hun får skylden, og nu vil kartellet have hævn. Men først skal de forbi Mel Gibson. Og de finder hurtigt ud af, at de har lagt sig ud med den forkerte redneck.
Originaltitel: Blood Father
Instruktør: Jean-Francois Richet
Medvirkende: Mel Gibson, Erin Moriarty, William H. Macy med flere
Spilletid: 88 minutter
Premiere: 1/9 2016
4/6
De kom, de så, men han sejrede. Sådan kan franskeJean-Francois Richets (Assault on Precinct 13-remaket) nye action-thriller,Blood Father, kort opsummeres. En effektiv neo-western, som for alvor givercomeback til en aldrende Mel Gibson i action-helte-rollen.60-årige Gibson spiller den autodidakte tatovør John Link, der har brugt det meste af sit liv med stoffer og alkohol og først for nyligt er blevet løsladt efter en længere fængselsstraf. En straf, han tog for en anden, men som han ikke har fået noget til gengæld for. Nu er hans eneste ønske at leve et liv uden diverse rusmidler og forhåbentlig forvandle sig til en mand, som hans 17-årige datter, Lydia (Erin Moriarty), vil kendes ved.
Lydia er dog gået i sin fars fodspor og bevæger sig i kredse, som skider på alt, der hedder lov, ro og orden. Efter at være blevet brugt som syndebuk af sin kæreste, der har stjålet en stor sum penge fra narkokartellet, befinder hun sig pludselig i en slem knibe, da hun kommer til at skyde ham i halsen ved et uheld. Den eneste udvej for Lydia er at flygte og opsøge sin far. Med en hær af sindssyge narkogangstere i hælene har Link nu muligheden for at bevise, at han godt kan være en god far. Men det var nok ikke sådan, at han havde håbet på, at det skulle foregå. Gangsterne finder dog hurtigt ud af, at de har lagt sig ud med en, der er langt farligere, end politiet tillader; nemlig John Link.
Overraskende nok fungerer Blood Father - på trods afdet klichéfyldte og uoriginale plot - faktisk rigtig godt langt hen ad vejen.Instruktør Richet er et synligt bevis på, at det kan være en god idé at få eneuropæer til at lave en film i en ellers fortærsket genre og uden nogetsynderligt budget. For Blood Father er ikke en typisk actionfilm, der bæres afstore eksplosioner, et bombastisk soundtrack og flere drab, end du kan tælletil. Nej, det er en langsommelig, iskold og kynisk film tilsat det mexicanskegrænseland som kulisse og langt bedre end det tilladte for sådan en type film.
UIP
Man kan roligt sige, at det er Mel Gibsons genfødsel som actionhelt. For han er perfekt castet som den tatoverede eksfange, der som enhver anden far blot vil sin datter det bedste. I modsætning til Liam Neeson i Taken langer han ikke håndmadder ud til højre og venstre, men forsøger blot at undgå og nedlægge de fjender, der jagter hans datter.
Manuskriptet er, hvad det er, og går ikke over i filmhistorien. Dialogen er til tider klichéfyldt, ligesom slutningen er unødvendigt cheesy, men man underholdes alligevel konstant af Mel Gibsons meget utilfredse replikker - eksempelvis som da narkogangsterne sender en byge af projektiler imod Links mobile home, og han blot ironisk udbryder: "For de af jer, der ikke kender mig, er mit navn John Link - og jeg er en sand succeshistorie". Udover Gibson byder Blood Father også på et gensyn med gode gamle William H. Macy (Fargo), men det ville være synd at sige, at han gør sig nævneværdigt bemærket.
For de, der forventer hæsblæsende action fra start til slut, som det er tilfældet i tidligere nævnte Taken, vil man nok blive en smule skuffet. Men for de, som har tålmodighed til en langsom opbygning mod en uundgåelig og storslået finale, er Blood Father lige i øjet.
