© Camera Film

Anmeldelse: Vellykket gangsterfilm underholder (måske) lidt for meget

Kan en film være for underholdende? Klanen skruer i hvert fald op for popcorn-faktoren, selvom det burde have været en yderst mørk og makaber film.

13. oktober 2016 af Jakob Flarup

Originaltitel: El Clan
Instruktør: Pablo Trapero
Medvirkende: Guillermo Francella, Peter Lanzani, Lili Popovich med flere
Spilletid: 110 minutter
Premiere: 13/10 2016

4/6

Arquímedes, Puccio-familiens far, tager aftensmaden med op på første sal. På vejen stopper han ved sin ældste søn, Alex, og beder ham om at hjælpe sin mor. Ovenpå lægger han vejen forbi sin yngste datter og siger, at de snart skal spise. Et ganske normalt familieliv tilbage i start-80’ernes Argentina. Hvis det ikke lige havde været for næste billede fra familiens badeværelse. Her sidder Ricardo Manoukian – en rugbyspiller og ven af Alex. Han spræller for sit liv, mens hans kæmper med at få vejret, da hovedet er dækket af en sæk.

- Slap af, det er bare mad, siger Arquímedes.

Få dage efter afleverer Ricardos familie $250.000 i kontanter til Puccio-familien. Kort tid efter bliver Ricardo fundet. Skudt tre gange i hovedet.

Ja, argentineren Pablo Trapero har skabt en blockbuster, som ikke bare forfærder, men også er slemt og - i min optik - nogle gange for underholdende. 

Klanen er baseret på den sande historie om Familien Puccio, en middelklassefamilie fra en velhavende forstad til Buenos Aires, som skabte en formue på at kidnappe og dræbe deres bekendte. Argentina vaklede dengang mellem diktatur og demokrati, mens ”Den Beskidte Krig” var nær sin slutning - en tid, hvor militærjuntaen var ansvarlig for tusindvis af forsvundne personer, mord og tortur. Og som Arquímedes var en del af, da han tidligere arbejdede for landets kontroversielle sikkerhedstjeneste. Nu fortsætter han så med at skaffe mennesker ad vejen. På egen hånd - med hjælp fra familien. En ting, der kræver, at familien holder tæt og samarbejder. Og for Alex ender det samarbejde fatalt, og snart befinder han sig i farens manipulerende spind af løgne og drab – og som er umuligt at slippe væk fra. For han er jo en del af familien.

Den argentinske filmindustri har blomstret de senere år. Først med Oscar-vinderen Øjnenes Hemmelighed fra 2009 og seneste med den rablende vanvittige og oscarnominerede Wild Tales fra forrige år, som er den mest sete biograffilm i Argentina nogensinde. Og nu er det altså så Klanen, der skal indtage verden – hvilket er ganske sandsynligt, da det stilistiske i den grad er meget vestligt, ligesom handlingsforløbet er stringent og sagtens kunne have været en del af en amerikansk gangsterfilm. Det rockede soundtrack med både The Kinks og Creedence Clearwater Revival hjælper overvejende på dette og gør filmen til et pulserende gangsterdrama, alle kan være med på. 

Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at Klanen havde været mørkere, end den egentlig er, og at jeg i stedet for at sidde tilbage med en forholdsvis opløftende følelse, havde været vidne til noget mere rystende, som hele historien om Familien Puccio må siges at være. Her har Pablo Trapero tænkt lidt for meget underholdning og popcorn-snackeri ind i sin film, end hvad godt er. 

© Camera Film

Skuespillet er dog i topklasse, hvor især Guillermo Francella (Øjnenes Hemmelighed) er fabelagtig som familiens overhoved. Hans udtryks- og glædesløse læderfjæs er det perfekte dække for den tikkende og kyniske bombe, han er. Han indkapsler perfekt sin karakters forskruede verdenssyn. For Arquímedes Puccio var en mand, som forventede, at familien ville gøre alt for ham. En issyle-spids performance af en af Argentinas største stjerner – med hvidt hår eller ej. Yderligere skal spillefilmsdebutanten Peter Lanzani, der tager sig af rollen som Alex, også roses. Dels for skuespillet, og dels for at have det perfekte rugbyspiller-look (fandeme godt casting-arbejde).

Klanen er ikke en film, der overrasker eller er fyldt med twists. Det er et veleksekveret autentisk krimidrama, der rammer tidsbilledet perfekt med både 80’er-garn og jogging-tøj, og som på vellykket vis ser en fortid i øjnene, det argentinske folk helst vil glemme. Men den virkelige historie er altså mere rystende, end filmen er endt ud med at være. Hvilket er lidt en skam. Det skal dog ikke stoppe mig fra at smide mine varmeste anbefalinger efter Klanen, du på ingen måde skal lade dig afskrække af er argentinsk.

© Camera Film

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste