© UIP

Baby Driver er sommerens bedste og største actionbrag

Er du til babes, hurtige biler og hårdkogte gangstere pakket ind i en pakke, der giver samtlige Fast & Furious-film baghjul, så er det bare med at komme afsted til din lokale biograf.

29. juni 2017 af Jakob Flarup


Originaltitel: Baby Driver

Instruktør: Edgar Wright

Medvirkende: Ansel Elgort, Lily James, Kevin Spacey med flere

Spilletid: 112 minutter

Premieredato: 28/06 2017

5/6

Hvad får man, hvis man parrer Nicolas Winding Refns Drive med instruktør Edgar Wrights galskab og vanvittige sans for underholdning og tilføjer et vidtrækkende landskab af musik og perfekt koreografi? Svaret er Baby Driver.

Wright er en instruktør, der har flere geniale, anmelderroste film på sit CV – heriblandt sin Cornetto-trilogi, der tæller genre-spoof-filmene Shaun of the Dead, Hot Fuzz og The World’s End. Udover det er han også manden bag den fremragende filmatisering af tegneserien Scott Pilgrim, der i 2010 udkom som Scott Pilgrim vs. the World, og var som ét stort LSD-trip fyldt med pang-farver og syrede eksistenser. Ja, man fristes til at sige, at Wright bare ikke kan gå galt i byen med sine film. Og hans seneste af slagsen, Baby Driver, der vel nok er hans mest seriøse til dato, er da også endnu en triumf.


Den fåmælte Baby (Ansel Elgort) er udadtil en ganske almindelig dreng, der passer sin gamle plejefar, laver sine egne mix tapes og hører musik 24/7. Men hans job er alt andet end almindeligt. Han lever nemlig af at køre flugtbiler for brutale gangstere. Han er en gudsbenådet chauffør, der kan ryste selv den mest hærdede politibetjent af sig med et enkelt blink. Hans chef er den kyniske mafioso Doc (Kevin Spacey), som har specialiseret sig i at planlægge lynhurtige bankrøverier. Hver gang samler han et nyt hold, men Baby er altid den person, der skal få røverne og byttet i sikkerhed. Den kriminelle elite tæller blandt andet Buddy (Jon Hamm) og hans (sindssygt lækre) kæreste, Darling (Eiza Gonzalez), samt den fuldstændigt utilregnelige og våbenglade Bats (Jaime Foxx). Det er aldrig gået galt. I hvert fald indtil videre. Men en dag møder Baby den smukke Debora (Lily James) og forelsker sig, hvilket begynder at påvirke ham i sit farlige arbejde. Han vil ud af den kriminelle branche. En ting, der er lettere sagt end gjort. For pludselig står Baby i en situation, hvor både han og Debora risikerer at miste livet.

Der er egentlig ikke meget nyt under solen, når det kommer til plottet: Ung fyr er kommet ud på en glidebane, forelsker sig i pige, vil gerne ud af kriminaliteten, må gå så grueligt meget igennem, før det lykkes. Det er set før. Men i modsætning til alle mulige andre bovlamme actionfilm, der bliver lavet nutildags, holder plottet vand. Hele vejen igennem. Og her tilfalder æren ene og alene Edgar Wright, der udover at have instrueret Baby Driver også har skrevet den. Det er vitterligt Wrights vartegn; at fastholde sit publikum i et stålfast greb hele vejen igennem – uden på noget tidspunkt at springe over, hvor gærdet er lavest, og uden at få seeren til at tænke: WTF? Selvom sammenligningen med Drive synes nærværende, er Baby Driver alligevel langt fra at være en vol. 2. Hvor Drive var én stor æstetisk godtepose, er Baby Driver en mere rendyrket actionfilm, men hvor alt spiller. Biljagterne, humoren og ikke mindst det fantastiske persongalleri. For er du gal, hvor har Wright skabt nogle interessante karakterer.

© UIP


Kevin Spacey spiller endnu engang en fuldpsykopatisk og ondskabsfuld skurk, der på ydersiden ligner en hyggelig familiefar, hvis største bekymring er sin Weber-grill, men som på indersiden er mean. As. Fuck. Derudover omgås Jon Hamm nok engang en lækker chica (du ved, hvad vi taler om, hvis du har set Mad Men), mens Jamie Foxx er fuldstændig ustyrlig som gangzta’en Bats. Men bedst af alle er Ansel Elgort som hovedrollen Baby. Med et pokerfjæs, der kan sætte selv Gus Hansen ud af spillet, til en charme, der får Tony fra Saturday Night Fever til at ligne en dilettantisk high school-kid med bumser i ansigtet, er han som skabt til sin karakter. Rollen kan, håber jeg, meget vel betyde Elgorts store gennembrud, efter du sidst så ham smelte pigehjerter i tåreperseren The Fault in Our Stars. Kemien mellem Baby og Debora er forrygende, hvilket illustreres allerbedst i en scene, hvor Baby er taget med Debora på et møntvaskeri. Sjældent har jeg set noget så sensuelt i så skæve rammer. ”Kys hende nu”, sad jeg og tænkte, mens Baby og Debora bevægede sig tættere på hinanden med kameraet snurrende omkring de to turtelduer. Men kysset måtte jeg vente på. I lang tid.

© UIP


Humoren spiller som i alle andre af Edgar Wrights film selvfølgelig en central rolle, og særligt Kevin Spacey leverer et par gyldne one-liners, som når han på morbid vis fortæller Baby, ”at Debora ser sød ud – det skulle hun gerne fortsætte med at gøre”. Men også i en scene, hvor en af de lidt mere ubetydelige biroller – der dog stadig fungerer som filmens store comic relief - JD, fortæller om sin halstatovering, hvor der tidligere stod ”HATE”. Nu står der ”HAT”. ”Who doesn’t like hats”, siger han. Eller i scenen, hvor Doc har bedt sin gruppe af håndlangere om at købe en Michael Meyers-maske (læs: den maske, Myers har på i Halloween), og JD så har købt Austin Powers-masker i stedet (Austin Powers spilles jo som bekendt af Mike Meyers).

Yderligere skiller Baby Driver sig ud via sit brug af musik, som er perfekt koreograferet til de ting, der udspiller sig i scenerne. Du lærer hurtigt, at Baby konstant har brug for at høre musik for at holde den tinnitus, han pådrog sig i en ulykkelig barndomshændelse, nede. Når han går ned ad gaden med soulet rockmusik i ørerne, på toppen af verden efter et fuldendt job, mimer og nærmest danser han til upbeat-tonerne, og du fristes til at tro, at du er vidne til en moderne musical, hvis ikke du vidste bedre. Jeg kom i hvert fald flere gange til at tænke på scenen i 500 Days of Summer, hvor vores hovedperson Tom lige havde fået sex – bare uden al fællesdansen til sidst.

© UIP


Nå jo, og sidst men ikke mindst bør jeg lige vende de tidligere nævnte biljagter, som der trods alt er MANGE af. De er hæsblæsende og nervepirrende – præcis som en biljagt skal være – men ikke nyskabende, hvis du eksempelvis har set Fast & Furious-filmene. Det tager dog ikke noget fra Baby Driver, der i min bog er unik og helt klar sommerens største og bedste actionbrag.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste