Magasinet M!

De 5 bedste Johnny Depp-film

Det er lidt af en jungle, når vi taler Johnny Depp. Manden har siden 80'erne spillet den ene kuriøse karakter efter den anden. Vores filmanmelder dog gjort et forsøg på at rangere de fem bedste film, Depp har medvirket i.

Nej, vi er kontroversielle og har ikke inkluderet Pirates of the Caribbean-filmene, selvom vi ved, at Depp for alvor blev en publikum-darling for rollen som den hyperaktive pirat, Jack Sparrow. En rolle, som efter vores mening er alt for fjollet, og som han overspiller med alt andet end bravour.

Vi kunne have inkluderet film som Sleepy Hollow, What's Eating Gilbert Grape, Sweeney Todd, Dead Man, Blow eller den højaktuelle Black Mass på listen, som alle er værdige kandidater, men i stedet har vi valgt at gå med disse fem film, du kan se på de kommende sider.

ANNONCE
Foto: Miramax - De 5 bedste Johnny Depp-film Foto: Miramax

5: Finding Neverland (2004)

Karakter: Sir James Matthew Barrie

Om: Det sker af og til, at Hollywood genopfrisker eventyret om Peter Pan, som det eksempelvis ses netop nu i Joe Wrights aktuelle Pan, som har fået jammerlige anmeldelser. Men Marc Forsters Finding Neverland fortæller historien bag om Sir James Matthew Barries fortælling om drengen, der aldrig blev voksen. Barrie - forrygende spillet af Depp - fandt sin inspiration til sin legendariske historie i en enke (Kate Winslet) og hendes fire børn. 

Det var rart at se Depp komme ned på jorden igen efter den første Pirates of the Caribbean-film. Finding Neverland er i den helt anden boldgade; dæmpet og underspillet uden at være kedelig. Selvom filmen måske ikke er helt historisk korrekt, er Depp charmerende og drømmende som den skotske forfatter, der lige som Peter Pan heller aldrig blev helt voksen.

, og se den på YouTube

ANNONCE
Foto: Universal Pictures - De 5 bedste Johnny Depp-film Foto: Universal Pictures

4: Fear and Loathing in Las Vegas (1998)

Karakter: Raoul Duke

Om: I Terry Gilliams film, der er baseret på Hunter S. Thompson's semibiografiske roman af samme navn, følger man journalisten og eventyreren Raoul Duke (Depp) og hans advokat Dr. Gonzo (Benicio Del Toro) på vej til Las Vegas med bagagerummet fyldt med stoffer.

Egentlig er plottet ret tyndt, men at se Depps maniske og fuldstændige vanvittige mimik, mens han tripper fuldstændigt ud på syre, løfter Fear and Loathing in Las Vegas et ekstra niveau. Det var ikke, fordi anmelderne var vilde med filmen på daværende tidspunkt. Tværtimod. Men efterfølgende har den opnået kultstatus, hvilket man sagtens kan forstå. Og så er den sjov. Altså sådan VIRKELIG sjov!

, og se den på HBO Nordic

ANNONCE
Foto: Sony Pictures - De 5 bedste Johnny Depp-film Foto: Sony Pictures

3: Donnie Brasco (1997)

Karakter: Joseph Pistone

Om: Hvor Godfather-trilogien var med til at bygge en aura af mystik og sentimentalitet op omkring den italienske mafia, er Donnie Brasco den diametrale modsætning. Man følger FBI-agenten Joseph Pistone, som arbejdede undercover tilbage i 70'erne . Du får et gribende indblik i livet omkring Bonanno-familien, mens Pistone kæmper en kamp for at bevare både familiens og FBIs loyalitet sideløbende med, at han bliver trukket længere og længere ned i en verden af kriminalitet og synd. 

Castet er virkelig stærkt med både Michael Madsen og Al Pacino i fremtrædende mafioso-roller, men Depp er som for det meste den altoverskyggende stjerne. Filmen er bygget på Pistones egne erindringer, og Depp brugte lang tid på at hænge ud med den tidligere FBI-agent i det virkelige liv. En yderst nuanceret præstation af den gode Depp.

, og se den på Netflix

ANNONCE
Foto: 20th Century Fox - De 5 bedste Johnny Depp-film Foto: 20th Century Fox

2: Edward Scissorhands (1990)

Karakter: Edward Scissorhands

Om: Depp er kendt for sine mange film med Tim Burton. Dette er den første i deres samarbejde og den dag i dag stadig en af de bedste. Det er historien om den kunstige dreng Edward, hvis opfinder bliver slået ihjel, før han kan give Edward rigtige hænder. Han bliver genstand for både hån og fascination, da en lokal familie tager ham til sig. Filmen er blevet kaldt en moderne version af Frankenstein, men filmen er meget mindre horror og mere en charmerende kærlighedshistorie om at lære at omfavne det kreative og acceptere, at folk er forskellige. 

For Depps vedkommende er rollen som Edward Scissorhands nok hans mest mindeværdige transformation, hvis vi taler kostumer og makeup, og en rolle som har defineret hans efterfølgende karriere.

, og lej den på YouTube

ANNONCE
Foto: Buena Vista Pictures - De 5 bedste Johnny Depp-film Foto: Buena Vista Pictures

1: Ed Wood (1994)

Karakter: Ed Wood

Om: Klart den bedste Tim Burton-film til dato og vel også Depps måske bedste rolle. Det er den autentiske fortælling om den berygtede og talentløse instruktør, Ed Wood, der har instrueret nogle af de værste film, som verden endnu har set - heriblandt kultfilmen Plan 9 From Outer Space. Burton giver dig et sympatisk portræt af den semi-maniodepressive Woods svære kamp med både Hollywood og sin tendens til transvestisme. Det er samtidig en stor hyldest til B-film fra Burtons side, hvilket gør det til en intim og personlig film. 

Hvis rollen som Edward Scissorhands var bizar, så vent til du ser Depp som Wood - en rolle, som man senere hen sagtens har kunnet spejle Jack Sparrow i. Et must see for alle Depp-, Burton- og i det hele taget filmfans.

, og se den på YouTube 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce