Derfor formår DC Comics ikke at gøre Justice League til en succes

Marvel dominerer biografmørket - men hvorfor?

27. november 2017 af M!

DC Comics storfilm Justice League ramte endelig biografen tidligere i november, og det var som forventet en ganske underholdende film - efter min personlige smag var der lidt for meget tjubang over feltet frem for mere sammenhængende manuskript og overskud til de finurlige karakterer.

Det viser sig også, at filmen har underpræsteret ret voldsomt i billetsalget - filmen ramte perfekt i Thanksgiving-ferieperioden men formåede kun at indtjente 94 millioner dollars.

Ifølge Looper-kanalen på Youtube er der flere ting, der er i spil, når en film som denne ikke drøner igennem biografmørket med stor begejstring.

Du kan se hele videoen nederst - vi har lige skrevet to af de vigtigste pointer her:

Panikbeslutninger i lyset af Marvels succes

Marvel har formået at investere sin tid og penge i det lange løb ved langsomt at give os film, fortællinger og origin-historier om de famøse Avengers eksempelvis, inden de kom ind i samme film. Det har DC Comics selvfølgelig været en smule presset af, taget i betragtning af, at de kom lidt sent fra start - derfor går de uheldigvis i gang med assemble-filmen - inden vi har set origin-historierne om The Flash, Aquaman og Cyborg. Det efterlader en smule mangel på følelsesmæssig forbindelse til karakterne.

Mættelse af superhelte på markedet

Vi har efterhånden fået så meget superhelte-action, at visse nok begynder at springe fra. Thor: Ragnarok har domineret i biografen det sidste stykke tid og The Punisher drøner i gennem Netflix med en af de blodigste Marvel-serier til dato - hvor er der så plads til en DC Comics-film, som ikke ligefrem har fået den bedste medvind med Man of Steel og Batman v Superman: Dawn of Justice?

Se resten af begrundelsen herunder:

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste