Magasinet M!

Det amerikanske svar på Klovn er tilbage: 4 grunde til at du skal bruge hele oktober foran skærmen

Hvad har Larry David, seriemordere og 80'erne til fælles? Jo, det udgør hver især kernen i tre af årets mest ventede serier. Serier, der alle sammen får premiere i oktober.

Det amerikanske svar på Klovn er tilbage: 4 grunde til at du skal bruge hele oktober foran skærmen

Curb Your Enthusiasm - sæson 9

Genre: Komedie
Premiere: 2. oktober
Hvor: HBO Nordic
Med: Larry David, Jeff Garlin, Cheryl Hines med flere

Om: Larry is back. I seks år har vi ventet på fortsættelsen (eller afslutningen?) på Larry Davids geniale sitcom Curb Your Enthusiasm, hvor Larry konstant får rodet sig ud i alt fra små bagateller til større skandaler. Det er dén serie, Klovn nærmest er et rip-off af, og hvis ikke du har set Curb Your Enthusiasm endnu, så venter der dig mange timers grin, gråd og græmmelse.

ANNONCE

Lucifer - sæson 3

Genre: Fantasy
Premiere: 4. oktober
Hvor: Netflix
Med: Tom Ellis, Lauren German, Kevin Alejandro med flere

Om: Lucifers udskejelser i LA fortsætter nok engang. Og her kommer et hurtigt recap til newcomers: Lucifer er træt af at være Helvedets herre og beslutter sig for at flytte til Los Angeles, hvor han åbner en natklub og bliver venner med en kriminalbetjent. Hvis det lyder som noget fra en tegneserie, så er det netop fordi, at karaktererne er taget fra tegneserien The Sandman. Og blev du også skuffet over den seneste sæson af Preacher, så kan det være, at den nye Lucifer-sæson bliver et plaster på såret.

ANNONCE

Mindhunter - sæson 1

Genre: Crime
Premiere: 13. oktober
Hvor: Netflix
Med: Jonathan Groff, Holt McCallany, Anna Torv med flere

Om: Yes. Endelig er David Fincher tilbage i det univers, hvor han er bedst: Seriemorderuniverset. Godt nok har han ikke skabt Mindhunter, men han instruerer altså de to første og to sidste afsnit i første sæson af det, der meget vel kan gå hen at blive årets helt store serieoplevelse. I Mindhunter, der bygger på den virkelige beretning, bogen Mind Hunter: Inside FBI's Elite Serial Crime Unit, følger du to FBI-agenter, der interviewer fængslede seriemordere for at finde ud af, hvordan sådanne kriminelle tænker. På den måde kan det hjælpe dem med at komme til bunds i igangværende sager. Vi håber og tror på, at Mindhunter får det til at løbe koldt ned ad ryggen på os.

ANNONCE

Stranger Things - sæson 2

Genre: Fantasy/Horror
Premiere: 27 oktober
Hvor: Netflix
Med: Finn Wolfhard, Millie Bobby Brown, Winona Ryder med flere

Om: Serien her behøver vist ikke nogen nærmere introduktion. Den blev omgående kult, da den havde premiere sidste efterår, med dens gennemgående og altdominerende 80'er-stil - fra soundtrack til karakterernes udseende - så derfor er der vel heller ikke andet for end at sige, at sæson 2 af Stranger Things er efterårets mest ventede serie. Og heri venter der borgerne i Hawkins en endnu større trussel og fare, end Demogorgon og 'The Upside Down' var i sæson 1.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce