Magasinet M!

Hardy vil have hævn: 5 nye serier du skal streame i januar

Krig, ondskab og hævn er nogle af nøgleordene, når disse fem - forhåbentligt fede - serier ser dagens lys i løbet af januar.

Hardy vil have hævn: 5 nye serier du skal streame i januar

Taboo

Genre: Historisk drama
Premiere: Første afsnit kan ses allerede nu
Hvor:
HBO Nordic
Med: Tom Hardy, Leo Bill, Oona Chaplin med flere

Om: Tom Hardy med tophat, tatoveringer, ar og en hævntørst stærkere end en kantstenspytter?

Det kan vist kun blive godt.

Med miniserien Taboo får du otte afsnit, hvor Tom Hardy spiller rollen som den hårdkogte eventyrer James Keziah Delaney, der vender tilbage til London i 1800-tallet og opdager, at hans far har efterladt ham en faldefærdig virksomhed.

Men lige så meget er han drevet for at hævne East India Company, som seriøst har jokket ham over tæerne - samtidig med, at han spiller de krigende nationer, England og Amerika, ud mod hinanden. 

ANNONCE

A Series of Unfortunate Events

Genre: Adventure
Premiere: 13. januar
Hvor: Netflix
Med: Neil Patrick Harris, Usman Ally, Matty Cardarople

Om: Barney Stinson alias Neil Patrick Harris er tilbage. Denne gang ikke som damehungrende, succesfuld bro, men derimod som den onde grev Olaf, der er ude efter et par forældreløse børns formue, de har arvet efter forældrenes død. Serien bygger på Daniel Handlers bog-serie af samme navn og så egentlig dagens lys i filmformat i 2004, hvor det var Jim Carey, der tog sig af rollen som den lede greve. Men nu har Netflix altså grebet bolden og lavet en Netflix Orginal. De første anmeldelser af serien er allerede tikket ind, og skal man tro dem, er der noget helt særligt i vente.

ANNONCE

Six

Genre: Krig
Premiere: 19. januar
Hvor:
HBO Nordic
Med: Barry Sloane, Kyle Schmid, Juan Pablo Raba

Om: Godt nok er det ikke HBO selv, der står bag produktionen af dette nye militær-drama, men derimod History Channel, der har haft stor succes med deres første originale serie, Vikings. Det er den Oscar-nominerede Vietnam-veteran William Broyles (Jarhead, Cast Away, Apollo 13) og hans søn, militærveteranen David, der har skrevet Six, så det må forventes, at autenticiteten er helt i højsædet. 

I Six følger du Navy SEAL Team Six på mission i Afghanistan, 2014. Her skal de eliminere en etableret Taleban-leder, men da de finder ud af, at en amerikaner samarbejder med terroristerne, ændrer missionen i den grad karakter. Med de tidligere HBO-succeser, Generation Kill, Band of Brothers og The Pacific, er der især grund til at tro, at Six kan blive en af årets helt store mini-serier.

ANNONCE

Frontier

Genre: Adventure
Premiere: 20/1
Hvor: Netflix
Med: Jason Momoa, Landon Liboiron, Zoe Boyle med flere

Om: Discovery Channel følger i fodsporene på ovennævnte History Channel, når de her i januar disker op med deres første originale serie. I bedste The Revenant-stil følger du en flok nordamerikanske pelshandlere i slutningen af 1700-tallet. Men hvor hævn og overlevelse var i fokus i The Revenant, handler Frontier mere om balancegangen mellem magt og rigdom, og hvor svær den er at kontrollere. I hovedrollen finder du Jason Momoa. Hvis det navn ikke ringer en klokke, så kan vi fortælle, at det var ham, der spillede Khal Drogo i Game of Thrones.

ANNONCE

Riverdale

Genre: Drama
Premiere: 27/1
Hvor: Netflix
Med: Marisol Nichols, K.J. Apa, Cole Sprouse

Om: Endnu en Netflix Original. Riverdale ligner en vaskeægte, men mørk ungdomsserie. I byen Riverdale forsøger teenageren Archie og hans venner at navigere mellem både sex, romantik, skolen og familien. Men en dag bliver de trukket med ned under Riverdales facade, hvor de bliver viklet ind i et underligt og mørkt mysterium. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce