© SF Studios

IT er masser af 80’er-kitsch, coming-of-age og rædselsvækkende horror i skøn forening

ANMELDELSE: Genindspilningen af IT består sikkert og skriver sig ind som en af de bedre og mest uhyggelige Stephen King-filmatiseringer til dato.

7. september 2017 af Jakob Flarup

*KAN INDEHOLDE SPOILERS AF BÅDE DEN GAMLE OG NYE IT*

Originaltitel: IT

Instruktør: Andrés Muschietti
Medvirkende: Bill Skarsgård, Finn Wolfhard, Jaeden Lieberher
Spilletid: 2 timer 15 minutter
Premieredato: 7/9 2017

Da klovnen Pennywise tonede frem på skærmen med jævne mellemrum tilbage i 90’erne (læs: den blev sendt meget), blev jeg skræmt fra vid og sans, hver gang jeg så den mere end tre timer lange mini-serie IT. Tim Currys sans for at håndtere både det komiske og skrækindjagende som den børnedræbende klovn, der levede af børnenes frygt, husker jeg som værende helt perfekt. At andet og sidste afsnit af TV-serien så sluttede så dårligt, som den gjorde (læs: Pennywise er egentlig en stor edderkop, som hovedpersonerne som voksne tæver ihjel), er en anden sag. Men uhyggelig, det var den fandeme.

For få år siden kom det så frem, at en genindspilning af klassikeren var under opsejling – igen i to dele - og jeg må indrømme, at jeg var en kende skeptisk. Manden, der skulle instruere den, var Andrés Muschietti, der i 2013 gav os den tilforladelige, men også lidt dårlige Mama med Nikolaj Coster-Waldau og Jessica Chastain i hovedrollerne. Men den skepsis er blevet gjort til skamme efter at have set den nye IT. For tilbage står jeg med følelsen af en utroligt vellykket gyserfilm, der både underholder og forfærder på en og samme tid. Ja, man fristes vel til at sige, at det er den bedste Stephen King-filmatisering siden 2007-versionen af The Mist (hvis man ser bort fra dette og sidste års fremragende tv-serier, Mr. Mercedes og 11.22.63).

Vi skriver år 1989. Syv børn, Bill, Ben, Beverly, Richie, Stanley, Eddie og Mike, bor i Stephen Kings yndlingsby, den fiktive Derry. De er alle socialt udstødte, må stå til måls for byens mobbere, ligesom de kæmper med hver deres indre frygt. En frygt, der pludselig begynder at komme til udtryk, ved at de begynder at se skrækindjagende ting som deforme monstre og ja, selvfølgelig klovne. IT kalder de det væsen, som de ser. De finder ud af, at så længe Derry har eksisteret, har byen været ITs levebrød. Hvert 27. år er det kommet op af kloakken for at sprede skræk og rædsel blandt byens børn og nære på børnenes frygt. Men det skal være slut nu. For den lille klub, de har døbt 'The Loser's Club', vil finde frem til IT og stoppe det én gang for alle. Og så længe de ikke udviser frygt over for IT – eller klovnen Pennywise, som væsenet mest af alt tager form efter – så skal det nok gå. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

© SF Studios

At Andrés Muschietti har taget sig den frihed at ændre det originale årstal fra bogen (slut-50’erne) til slut-80’erne er en klog beslutning. Som vi så det med sidste års successerie Stranger Things, rammer Muschietti fuldkommen plet i det stilistiske. Håret, tøjet, flere af scenerne, der ofte bliver karikerede på den gode måde, ja, hele byen oser af 80’erne. Det er tydeligt at se, at instruktøren gerne har villet ramme nogenlunde samme ånd som fra en af de bedste King-filmatiseringre overhovedet, Stand By Me, hvilket da også lykkes til dels – uden dog at nå samme styrke.

Hvor jeg ofte har det stramt med børneskuespillere (enten er de irriterende, eller også spiller de jammerligt), er kemien mellem vores syv hovedpersoner noget af det, der holder IT allerbedst sammen. Særligt Richie Tozier, der spilles af Finn Wolfhard, og som du kender som Mike Wheeler i Stranger Things, er en fornøjelse og vel egentlig filmens store comic relief. Han har altid en joke i ærmet og crackede mig op flere gange i løbet af filmen. Udover børnene skal vi selvfølgelig også vende Pennywise, der spilles af den unge svensker Bill Skarsgård, du måske kender fra Netflix’ Hemlock Grove. Og han løfter arven fra Curry perfekt. Han kan være både fjollet og vanvittigt skræmmende, og jo, han overspiller, men det er helt, som rollen som Pennywise skal spilles. Jeg gad godt at se Skarsgård som Joker i en Batman-film.

© SF Studios

IT er uhyggelig – ingen tvivl om det. Men ikke uhyggelig på den der måde, hvor det blot handler om at give dig flest chok som muligt i løbet af en film. Nej, uhyggen kommer ofte snigende og varer ved, så du til sidst bare har lyst til at råbe: ”Stoooop!”. Men udover at være en gyserfilm, er IT selvfølgelig også lige så meget en coming-of-age-film. At se frygten i øjnene gør én klogere på livet, og det må man i dén grad sige, at vores hovedpersoner gør og bliver.

Et af de steder, hvor IT til gengæld halter lidt, er, at det af og til bliver en smule forhastet med at nå alle syv hovedpersoners mareridtsvisioner igennem. Det på trods af at filmen altså har en spilletid på 135 minutter. Her er jeg sikker på, at IT ville have fungeret bedre som tv-serie; hvor der var tid til at kæle for alle detaljer. Men det ændrer dog ikke på, at IT når sikkert i mål og sagtens kan måle sig med den originale. Jeg glæder mig allerede til part II.. Et stort 4-tal herfra. 

© SF Studios

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste