© HBO Nordic

Kit Harington klar i ny serie på HBO Nordic

Gunpowder rammer den 19. december

13. november 2017 af Mikkel Møller Vermeulen

Mens vi venter på den afsluttende omgang Game of Thrones, kan fans af seriens main dude, Kit Harington, se frem til en nye miniserie på streamingtjenesten HBO Nordic. 

Gunpowder er en miniserie på tre afsnit baseret på virkelige begivenheder i London i 1605, som førte til den engelske tradition med Guy Fawkes Day. Kit Harington (Game of Thrones), Peter Mullan (Quarry), Tom Cullen (Knightfall, Downton Abbey), Mark Gatiss (Sherlock) og Liv Tyler (The Leftovers) har hovedrollerne i miniserien. Den katolske Robert Catesby er manden bag planen om at springe Parlamentet i luften og myrde den britiske kong James I (Derek Rissell). Kit Harington spiller Catesby, og Liv Tyler er Catesbys kusine Ann Vaux, som bliver viklet ind i plottet. Tom Cullen (Knightfall, Downton Abbey) spiller Guy Fawkes.

Hvert år den femte november markerer englænderne opklaringen af et legendarisk plot mod kongen med bål og fyrværkeri. Det bliver kaldt for Guy Fawkes Day, fordi folk fejlagtigt tror, at Guy Fawkes var mastermind bag plottet. Men selvom Fawkes spillede en afgørende rolle, så var det den 30-årige Warwickshire-gentleman Robert Catesby (spillet af Kit Harington), der stod bag.

Gunpowder går tæt på motivationen for plottet, planlægningen og udvælgelsen af teamet, der skal udføre den farlige plan og de udfordringer, de møder. Det er et dødsensfarligt katten-efter-musen-spil, hvor spioner lurer alle vegne. 


Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste