Magasinet M!

Narcos er tilbage: 5 fede serienyheder i september

Historien om narkobaronen Pablo Escobar intensiveres, mens Louis C.K. er klar med ny komedieserie. September bliver en interessant måned for seriefans.

Narcos er tilbage: 5 fede serienyheder i september
Narcos - sæson 2

Genre: Gangster/Drama
Premiere: Hele sæsonen kan streames netop nu
Hvor:
Netflix
Med: Wagner Moura, Boyd Holbrook, Pedro Pascal med flere

Om: Så kom anden sæson af Netflix' successerie, Narcos, endelig. Du kender sikkert allerede historien om Pablo Escobar, så uden at afsløre for meget, er det i denne sæson, at spændingen stiger, og Escobar dør. I sæson 2 tager brasilianske Wagner Moura sig fortsat af rollen som den columbianske narkobaron, der var i front for et af Columbias mest berygtede og voldelige narkokarteller i slut-80'erne. Vi er allerede i gang med at bench-watche sæsonen på Netflix.
ANNONCE
Narcos er tilbage: 5 fede serienyheder i september
Swedish Dicks - sæson 1

Genre: Komedie
Premiere: De første to afsnit kan streames netop nu
Hvor: Viaplay
Med: Peter Stormare, Keanu Reeves, Johan Glans med flere

Om: Viaplay er for første gang nogensinde klar med deres helt egen serie. De første to afsnit gik i luften i fredags, og serien handler om to svenske privatdetektiver, vel at mærke uden licens, som forsøger at tjene til føden i Los Angeles efter at have dannet detektivbureauet Swedish Dicks. Men alt er ikke ligetil i den branche, når man tidligere er mislykket totalt med sit nuværende erhverv og har en makker, der er tidligere DJ. Med Swedish Dicks er der helt sikkert dømt topunderholdning.
ANNONCE
Narcos er tilbage: 5 fede serienyheder i september
Better Things - sæson 1

Genre: Komedie
Premiere: 9. september
Hvor: HBO Nordic
Med: Pamela Adlon, Hannah Alligood, Olivia Edward med flere

Om: Så er der godt nyt til Louis C.K.-fans. Sammen med Pamela Adlon (Louie, Californication) står han nemlig bag FX' nye komedieserie Better Things, hvor Adlon selv spiller hovedrollen som den hårdtarbejdende skuespiller Sam, der forsøger både at være karrierekvinde og alenemor. Men det er ikke nemt. Eller kønt for den sags skyld. Men vi tør godt love, at det bliver sjovt. Det er det som regel, når den kære Louis er inde over noget.

ANNONCE
Narcos er tilbage: 5 fede serienyheder i september
Masters of Sex - sæson 4

Genre: Drama
Premiere: 12 september
Hvor: HBO Nordic
Med: Michael Sheen, Lizzy Caplan, Caitlin FitzGerald

Om: Den anmelderroste serie, der fokuserer på videnskaben bag den menneskelige seksualitet, fortsætter ufortrødent. Fjerde sæson tager dig med tilbage til 1968 og de svingende 70'ere. En tid, hvor der både blev eksperimenteret med nye partnere på det professionelle såvel som det private plan. Igen besiddes hovedrollerne af Michael Sheen og Lizzy Caplan, som spiller to fremtrædende forskere af seksualiteten.

ANNONCE
Narcos er tilbage: 5 fede serienyheder i september
Luke Cage - sæson 1

Genre: Superhelte
Premiere: 30 september
Hvor:
Netflix
Med: Mahershala Ali, Mike Colter, Frankie Faison med flere

Om: Det er helt sikkert en af de serier, superheltefans har set mest frem til i år. Marvels Luke Cage fortæller historien om en eksfange, som forsøger at rense sit navn og bekæmpe forbrydere i sit kvarter.Du blev allerede præsenteret for Cage i en af Netflix' andre superhelte-serier, Jessica Jones, men det her er altså historien om, hvordan han fik sine superkræfter, og hvad der skete, før han mødte Jones. Vi er sikre på, at det nok skal blive godt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce