Ridley Scotts nye alien-film bliver uden xenomorphs
Kan man lave en Alien-film UDEN alien?
Ridley Scott er nået til det punkt i sin Alien-franchise, at han mener, at der skal nye boller på suppen. Mens han søgte nye veje med Prometheus i 2012, hvor Scott bevægede sig væk fra Xenomorph-universet med små forbindelser til det famøse monster, så hungrede fans efter mere forbindelse til originalen.
Det kom tættere på i Alien: Covenant i '17, hvor man fik et monster, der mindede meget om originalen - men alligevel manglede fans noget mere. Og nu vil Ridley Scott ikke længere kredse om den varme grød, men derimod tage universet mod helt andre afkroge end xenomorphs.
I et interview med The Hollywood Reporter fortalte han følgende om de famøse xenomorphs:
"We went to Covenant to perpetuate the idea and re-evolve the universe of the alien, who ? I think the beast has almost run out, personally. You've got to come in with something else. You've got to replace that."
Så vi snakker altså her om en Alien-film UDEN alien - kan det fungere?
Det vil tiden vise, da Scott forventer at starte på en ny alien-film til næste år.