Magasinet M!

Så er det bekræftet: Ny Batmanfilm på vej

Og det er selvfølgelig Ben Affleck, der tager sig af rollen som Flagermusemanden.

Der har været talt om det i noget tid; at Ben Affleck ville få sin egen Batman-film efter at have medvirket i semifadæsen (uden at vi snakker om, hvordan den har klaret sig på Box Office) Batman v Sumperman: Dawn of Justice. Her var Affleck dog et af de enkelte lyspunkter.

Nu sker så det, vi alle har ventet på ville ske. Warner Bros har netop bekræftet, at der kommer en ny film om Bruce Wayne med førnævnte flødedreng i hovedrollen.

Det skriver mediet Wired.

ANNONCE
Så er det bekræftet: Ny Batmanfilm på vej

Nyheden kom frem ved CinemaCon i Las Vegas - et globalt komsammen for biograf-ejere. Selvom det bliver svært at slå Christopher Nolans geniale trilogi, han lavede imellem 2005-2012, er vi dog yderst fortrøstningsfulde omkring den kommende Batman-film. Det er nemlig Affleck selv, der skal instruere den, fortalte Warner Bros Entertainment-direktør Kevin Tsujihara ved CinemaCon.

Og meget kan man mene om den gode Ben. Men han kan altså det der med at styre løjerne bag kameraet. Hans CV tæller fede film som Gone Baby Gone, The Town og Argo, hvor sidstnævnte tog Oscaren for bedste film ved showet i 2013.

Rygterne er gået på, at Affleck har arbejdet på et manuskript til en Batman-film i måneder. Ligeledes skulle Affleck også altid have villet lave sin egen film om den sortklædte superhelt - også før han sagde ja til at spille Bruce Wayne i Batman v Superman.

Der er endnu ingen detaljer om plot-lines eller en endegyldig premieredato, men mon ikke der lige går et par år, før vi bliver taget med til Gotham City i en spillefilm igen?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce