Magasinet M!

Skræmmende sjove videoer: Her er Jigsaw, som du aldrig har set ham før!

Det er faktisk ikke så fedt hverken at bo eller arbejde sammen med Jigsaw. Vi har fundet to små film, der bekræfter den påstand.

Skræmmende sjove videoer: Her er Jigsaw, som du aldrig har set ham før!

For tre år siden lavede instruktør Chris Capel kortfilmen Living with Jigsaw, som oprindeligt var en ansøgningsvideo til HBO-serien Project Greenlight, hvor Matt Damon og Ben Affleck ledte efter nye filmtalenter. Serien endte med, at vinderen af realityprogrammet til sidst fik lov til at lave deres egen film finansieret af HBO. Chris Capel vandt ikke, men ærlig talt.. Det burde han! 

Living with Jigsaw gav et udmærket godt bud på, hvordan det ville være at bo sammen med den hævngerrige og spilleglade karakter Jigsaw, som du utvivlsomt kender fra Saw-filmene. Men det er altså ikke helt så kanon og nervepirrende, som man måske kunne have håbet på. Den stakkels Gerry, der er Jigsaws roomie, skal leve med at komme for sent på arbejdet, barberblade på badeværelsesgulvet og musefælder i sengen.

Heller ikke på arbejdet er det fedt at hænge ud med Jigsaw. I kortfilmen Working with Jigsaw, som Capel udgav i oktober, er Jigsaw tilbage med pornografiske computervira og koalaurin. Det sætter ikke så overraskende en seriøs stopper for en produktiv arbejdsdag. 

"I wanna play a little game!"

ANNONCE

Leveret af KULTBOX.dk.

Del

Seneste nyt

Annonce